| Breve |
jeg var derhenne, men da var han gaaet bort.
17/12
Ja nu har vi kørt i 7 Nætter og er paa 7. Dag, men naar vist Endestationen i Dag. Saa snart vi faar Adressen skal I nok faa den, dette haaber jeg naar jer til Jul. Nu er der kun 8 Dage til den kære Fest, saa jeg vil skrive et Brev i Dag ogsaa og sende samtidig med Kortet her. Man ser ikke meget til Ødelæggelse her. Vi har nu ogsaa kørt mest om Natten. Alle Huse her staar endnu, men de er gamle og forfaldne. Skriften bliver utydelig, da vi kører nu. Jeg skal koge lidt Te nu, for at have lidt til Feltflasken naar vi skal gaa.
Kærlig Hilsen fra eders egen Johannes.
Krasnieirce i Polen 17/12-14
Kære Far, Mor og jer alle sammen derhjemme. Ja, jeg er bange for at udsætte Skriveriet længere, hvis det skal naa jer til Jul. Saa vil jeg allerførst ønske jer en god og velsignet
16.
Julefest, og saa glædelig som den efter Omstændighederne kan blive. Jeg vil tænke meget paa jer i Julen, og det samme gør I ogsaa paa mig, ved jeg. Og saa skal I ikke være urolige for mig, for dersom det er Guds Villie, skal han nok bevare mig. Jeg er ked af at jeg ingen Breve kan faa, og det er jo udelukket da Forbindelsen er saa daarlig, og man er jo lige godt saa ene mellem Kammeraterne. Men det er maaske godt en Gang rigtig at være ene for at komme i inderligere Forhold til Gud og vor Frelser. Det bliver nok en trist Jul i Ejsbøl og mange andre Steder, det hjælper jo meget med Børnene, som naturligvis glæder sig, og ikke forstaar Faren deres Far svæver i. Endnu sværere er det naturligvis ogsaa hvor Familiemedlemmerne allerede er faldne. Vi har Allerede set adskillige ensomme Grave, ingen kærlige Hænder har smykket |