Breve |
[ fortsat, #5 ]
Jørgen lige da han var reist bort og han sagde, de havde det temmelig godt der vor de nu var kommen hen. Han skulde lige ud efter hans Kone, hun kom i dag og Chr. Christiansens Kone kom igaar aftes. Vi var hende at tale lidt med dem igaar Aftes. De bød os ogsaa hen til Kaffee i Aften. Og saa kan vi lige saa godt give dem lidt for det, og saa spiste vi Jule Nadvere hos Christiansen, vi var hende at bestille det i Middag. Men det gav Fisk og det veed Du jo jeg er ikke saa meget med paa, men nu maaskee kan det og være vi bliver Nadveret tilbudt her. Folkene er meget flinke og nu forstaar vi ogsaa at fyre i vor Kakelovn, saa nu har vi det hyggelig og vi faar om Morgenen Kaffee til vor Brød og om Eftermiddagen ogsaa Kaffee og om Aftenen Tee, saa det er alt hvad vi kan forlange. Nu kan vi jo ellers see, naar Chr. Christensens Kone rejse kan vi jo ogsaa leje os ind igen hos ham. Ja, det bliver ikke til noget at vi samles i Aften alle vi Danske som er her thi det var Meningen at Pastor Erichsen fra Sundved skulde læse lidt for os og hans Kone er ogsaa kommen til ham saa det kan vi og gjøre en anden Aften. Ja, det havde jeg rigtig nok ikke drømt om da jeg var hjemme, at jeg skulde saa snart kommer over i et andet Kompagni. Vi har for saa vidt godt. I Formiddags gik vi lige udenfor Byen og saa tilbage igen, saa var den Tjeneste forbi og i Eftermiddag skal vi have Juletræ Kl. 4, det kan jeg nu fortælle Eder lidt om i Morgen. Vil du ikke nok sende min Pibe herop, ellers mangler jeg ikke noget endnu. I har vel ogsaa megen Snee hjemme. Igaar Eftermiddag var det ogsaa et slem Vejr her, men i dag har vi Tøvejr. Nu en hjertelig Hilsen til Dig min søde Skat og til vore
[ fortsættes, se #6 ] |