| Breve |
i 2 Uger, men ekstra Forplejning gav det ikke meget af. Der bliver svindlet? utroligt med Liebesgaverne, der bliver jo givet en Mængde, men her giver det kun smaa Portioner. Jeg er sammen med en Dansker til i Gruppen, og det bliver nok os der faar mest med hinanden at gøre. Han har kapret et Stykke Flæsk, som vi vil skære i Stykker og smelte med Terninger i til at smøre paa Brødet. Man lære voldsomt hurtigt at hjælpe sig selv i alle Situationer, I skulde se, hvor jeg koger og steger, alt muligt sammen, som man vilde kimse ad hjemme og i Berlin, men her er det Lækkerbisken, hvor man ellers maa spise tørt Brød, saa man er godt tilfreds med den Slags, ligesaa godt, som med gode Sager andre Steder. Der kan man se, hvor man er forvænt hjemme. I skulde se vort Kvarter, vi bor 14-16 Mand, foruden Familien paa 4 Medlemmer, her i en lille
19
Stue med Lergulv, Komfur og 2 Senge, og koger og steger i ét væk, og saa er det endda et af de bedste Kvaterer. De halve af dem der bor her er Underofficerer, men de er anderledes her end i Berlin, naar man ellers passer sit Kram, er vi allerede helt Kammerater, men derfor kan de godt engang imellem skælde ud. Det er mærkeligt, at man i saa kort Tid kan vænne sig til Livet og Svineriet her, man troede jo ellers, at man var gennemciviliseret, men naar man maa savne gaar det hurtigt af en, men alligevel længes man meget efter civiliserede Forhold. Gid det snart kunde faa Ende X? det er ligegodt forfærdeligt hvad Nød og Elendighed der anrettes, baade blandt dem der er med og Befolkningen her. Gud ske Lov at I er fri for det hjemme. Gid jeg snart kunde høre lidt fra jer hjemme, det længes jeg saa meget efter, og lidt Fedtelse til Brødet ogsaa. For Penge faar man |