Bliv indtaster

Projekt
Sønderjyske Arkivalier
Arkivskaber Landsarkivet for Sønderjylland Forskelligt
Arkivserie Mindeblade for faldne
Indhold F -
(Alle billeder i serien):
Korrekturlæst
Den faldne
Efternavn Fink
Fornavn(e) Johannes Petersen
Fødselsdato (dd-mm-åååå) 28-12-1892
Fødested Stubbom
De andre oplysninger fra mindebladets forside
Levnedsskildring
Levnedsskildring
Bilag/breve
Breve række, saa det var godt, om man kunde opdrætte dem selv. Kreaturerne sælges nok ogsaa dyre til Foraaret, baade magre og fede, ser jeg i Aviserne. Naar I kan faa mange Kalve, maa der jo kunde sælges ikke saa faa Kreaturer i Foraaret. Hvordan er I tilfreds med Indretningen af den nye Stald, er Røgteren glad ved den. I maa da ønske tillykke paa Stavnsbjerg med Annas Forlovelse, det gaar rask der nu. Er Jakob stadig i København, det kan ogsaa blive langt for dem at ligge inde, for de har vist ikke meget at gøre, men de kan være glade for at de ikke skal med i det værste. Jeg skal nu til at flikke mit Trøjefor. - Saa faar I mange kærlige Hilsener fra eders egen Johannes! Hils hvem der kommer hjemme. Berlin 2/12-14 Kære Far, Mor og Søskende!  Ja, nu er Alvoren kommen ogsaa for os, endda hurtigere end jeg havde ventet. Vi fik i Aftes 13. Besked om, at hvis vi havde Ønsker at sende hjem, skulde vi straks skrive, da vi skal afsted sidst i denne eller først i næste Uge. Jeg havde det nok paa Følelsen i den sidste Tid, men saa hurtigt troede jeg ikke det var kommet. Nu maa I ikke være altfor urolige for mig, selv kan jeg nok tage det roligt, jeg har vist arvet noget af Fars rolige Sind, saa jo værre det gaar, desto roligere bliver jeg. Og saa ved vi jo, at dersom det er Guds Villie, kan han bevare mig, og Han vil føre alt til det bedste for os alle. Hvor er det godt at det ikke er Olav eller Jep der skal afsted, som? har eget Hjem og familie. Og saa beder jeg Gud om at føre mig frelst gennem alt dette, og jeg ved at mange beder med mig, det faar jeg mange Vidnesbyrd om i denne Tid. Ja I har jo efter dit Brev, som jeg fik i Aftes, kære Mor, sendt Felttøjet. Nogle Penge vil jeg ogsaa gerne Have, jeg har nok en Snes