| Breve |
men det var rart at træffe ham, man bliver altid godt orienteret over Situationen. Morbror kommer igen 1. Decbr. Svend fik ikke Orlov dennegang, han er meget flink og fortrolig, saa jeg er glad ved at han er her.
Ja saa faar I mange kærlige Hilsener fra
eders egen Johannes.
Berlin 24/11-14
Kære Mor, Far og Cidde! Mange Tak for Pakkerne og Brevene, som jeg har modtaget i de sidste Dage. Begge Dele var meget velkomne. Ja, det ser desværre ud til at Jeppe Østergaard er falden. Jeg kan ikke lade være med at tænke paa ham hver Dag. Det er jo næsten ikke til at forstaa, at hans Bane skulde afbrydes i Begyndelsen, man skulde jo synes der laa et stort Arbejde foran ham, men vi kan jo ikke se ud i Fremtiden og maa jo tro, at det er det bedst for ham og os, men det gør saa ondt i Øjeblikket. Jeg har jo ikke saa let ved at slutte mig til alle og enhver og
11
finde Venner, og da jeg nu havde truffet ham, gaar han bort. Det er svært at være hjemmefra ved saadanne Lejligheder, da føler man rigtig hvor svært Livet er her. Men én god Ting er der ved det, at der er mange der tænker kærligt paa én, og man faar saa mange dejlige Breve, baade fra jer og fra Søskende, som ogsaa er saa flinke til at skrive. Fra Gabes havde jeg ogsaa Brev i Gaar. Underofficeren sagde i Dag, at vi maaske kommer til Döberitz. Der skulde dannes en 4. Batl. som skulde være færdig til at afgaa d. 22. Jan, men det er blot noget han tænkte, forhaabentlig kommer vi der ikke. Der er saa daarlige Forhold at ligge i om Vinteren, store Blikbarakker til en 140 Mand i hver, uden ordentlig Plads til Tøjet o.s.v. Jeg har endnu ingen Anelse om vi kan slippe løs i Julen, nu nærmer den sig, det vil nok blive en tung Jul mange Steder, hvor der maa savnes én eller flere Kære, som maaske |