| Breve |
(fortsat)
Helga at Ivar urolige for mig, da det var længe siden I havde faaet Brev det kan jeg ikke forstaa, da jeg har skrevet mindst et Par gange om Ugen. Men der maa jo være gaaet Breve tabt eller de er blevet forsinkede. I Gaar traf jeg ikke Svend, men jeg var i Skandinavisk Forening og der traf jeg bl.a. Laurids Nielsen fra Haderslev, en flink en fra Hjerting og flere andre, det er et udmærket Sted, for der kommer jo neop dem, man passer bedst sammen med. Vi havde en hel Diskussion der, da nogle deriblandt Laurids Nielsen var stærkt paavirkede af Tonen, der hersker i de tyske Aviser, at Tyskerne var uskyldige i Krigen og det var det eneste saliggørende, at de vandt. L.N. var helt ked af det og bad mig komme der igen og snakke videre for jeg maatte da ikke tro at han var tysk, hvad jeg da naturligvis heller ikke tror. Hvordan har Erik det , saa vidt jeg kan forstaa af Brevene, er det vel ret alvorligt.
Jeg fik i Fredags Aftes 4 Breve fra dig Mor, fra Hans, Jep og Else. Olav er vel i Slesvig foreløbig, det er jo underlig utrygge Forhold overalt, det lod til paa Jep at han mente han blev i Fl.
Olav kommer jo da nok ikke med. Hans havde det efter Omstændighederne godt. Nu har I vel nok hørt siden, han skrev ikke noget særlig nyt, men Byen hvor han er blev stærkt beskudt i de Dage, saa helt uden Fare er det jo ikke. I dag rejste der c. 400 Mand herfra. Det er sørgeligt at se og tænke paa saa mange nye Mennesker, de var jo blomstersmykkede men der er ellers ikke den Stemning som i Begyndelsen, nu har de jo set Krigens Rædsler, og ved hvad det kan give, saa Folk var alvorlige og stille og mange holdt en stille Tåre tilbage, kunde man se, og mange af dem vil jo sikkert ikke komme tilbage, Naa Niels Schmidt er ogsaa død, ja det er mærkeligt at tænke sig, at saadan en Mand, som aldrig
(fortsættes) |