| Levnedsskildring |
Asmus Festersen blev født og Opdragen i Bollerslev. Folkeskolen besøgte han sammesteds. Landbrugsskolen i Aabenraa. I Besiddelse af mange gode Egenskaber og rolige bramfrie Maade at være paa var han tidlig meget afholdt i en stor Kreds. Han var stor Dyreven. Naar han paa sin egen Maade kælede med smaa Drenge eller med Dyr især Heste stod en Velbehag virkende Flamme i de dybe Øine; naar derimod Uretfærdighed og Ondskab satte hans Taalmodighed haardt paa Prøve forvandledes denne Flamme til respektindgydende Ild. Hestene der vare ham betroede viste ham en saadan Tillid, at de med synlig Velbehag lod sig kærtegne og behandle paa hvilken somhelst Maade i enhver Stilling. Med sin nemme Haand og sunde Dømme fuldførte han mønsterværdige Arbeider baade med Plov og Maskiner med forholdsviis lidt Trækkraft; hans Heste vare derfor sjælden svedede?. Han savnedes hardt i Hjemmet da han 1913 blev Soldat i Rendsburg hvorfra han ogsaa drog i Krigen 1914. Sine Breve til Hjemmet var altid betænkt paa at trøste og muntre sine kjære, selv klagede han sjælden men havde ofte en lun Vittighed til bedste. Da en Afdeling skulde til Fronten, blev frivillige ordret frem; senere skrev han: "Selvfølglig traadte Asmus frem. I et af de følgende Breve skriver han: jeg kan sige Eder jeg har Lyst at forsvare mig, med min skarpe Dager i Haand skal jeg nok hugge om mig naar jeg kommer i Fare. I over 4 Krigsaar beviste han sig ret som typisk Nordslesviger, hans rolige, uforsagte sindige, Væsen det kjærlige Øie med dets trodsig fyrigende Anstrøg gjorde ham til en høit skattet Kammerat. Sjælden tapte han Ligevægten kuns naar han mødte Uretfærdighed der oversteg hans Taalmodighed undslap ham haarde Ord. F. Ex. til en der roste sig af sin Feighed, bruste han og du er saa simpel at jeg ikke gider spytte dig i Ansigtet. Den Nordslesvigske XXXXX bevirkede at han flere gange maatte bide sig i Læberne og blive hvor han var; engang kunde han dog Reise naar han vilde tage en anden med, men dette nægtede han. Indtil hans sidste vare Tankerne ved Hjemmet og Bevistheden om at han ved sin Tjeneste bidrog sit til at dette forskaanedes for Krigens XXXX gav ham Udholdenhed og Trøst. Vistnok dette at han XXXXX sit ellers stærke Helbred formeget bevirkede, at han den 20 September 1918 blev indleveret syg i et Feldlazareth hvor han døde den 28 Sept 1918.
Endnu i hans sidste Brev Opfordrede han sine kjære at være ved godt Mod og ikke ængsted om han ikke skrev saa hurtig igjen da det paa Grund af 40 % Feber var forbudt. - Faa dage herefter var ogsaa denne haabefulde Yngling Krigens Bytte. Hans Forældre mistede i ham deres med Længsel ventede Afløser og bedste; vort Hjemland en af dets bedste.
Udfærdiget af hans Onkel i
Bollerslev den 27. Februar 1919. Th. N. Festersen |