| Breve |
man allerede set megen Søllehed. Om Middagen staar der Allitider fattige Børn og ber om Resterne, naar vi gør vore Skaaler rene. Kl. er 8 3/4 saa skal vi i Seng.
11/10. Kammeraterne paa Stuen er meget flinke men allijevel saa vidt forskælige fra hvad jeg er vant til, saa jeg tror ikke jeg faar saa meget med nogen af dem at gøre. Nyt hører man ikke meget af, saa Nyheder er jeg altid glad ved, endnu oplever jeg ikke ret meget, den ene Dag gaar som den anden, men jeg tænker vi kan snart gaa ud. Jeg vil gerne have mine bedste Spændstøvler, da vi maa gaa i al Slags Fodtøj nu under Krigen, og saa er det jo unødvendit at købe, da jeg har de andre, jeg vil gerne have dem snarest mulig.Efter hvad man hører gaar det jo Tyskerne godt, men man ved jo ikke hvormeget der stemmer. I kan godt pakke en eller to Aviser om pakkerne, det er interessant at se noget hjemmefra. Jeg har ikke hørt fra jer endnu, men det kommer vel snart. Stalden er vel færdig. Jeg er saa optaget af det nye her, saa jeg har ikke tænkt meget paa Arbejdet hjemme. Nu har jeg været her i 8 Dage og længes efter at høre nyt fra Brødrene i Felten, ogsaa hjemmefra. I maa fortælle mig lidt om Brødrene, da de vel nok ikke har megen Tid, jeg har ellers skrevet til dem alle.
Det er jo længe at tænke 2 Aar frem i Tiden, men man kommer til at tage en Dag ad Gangen, og se og have det saa godt som muligt, bare jeg kan træffe nogle Danskere, saa er der da maaske nogle, som jeg kan være glad ved at træffe sammen med. Kærlig Hilsen til jer alle fra eders egen
Johannes
Berlin 16/10-14
Kære Far, Mor og Søskende! Ja nu skal I høre lidt fra mig igen, jeg skriver for at faa Tiden til at gaa, den er frygtelig lang, vi har jo ikke meget pudsen endnu, da vi hverken har Hjelm eller Gevær. Jeg længes ogsaa efter at høre fra jer, da jeg ingen Breve har faat endnu, |