| Breve |
Gardefüsilier'ne, Hanses gamle Regiment men jeg tror ikke der er een eneste Daus saavidt jeg kan skønne. Det var en meget kedsommelig Rejse. Søvn gav det ikke i de 22 Timer da vi var 24 Mand i Kupeen. Saa blev vi ført lige til Mobitpladsen hvor vi stod til Kl 3 og blev godt blandede, saa alle Nordslevigerne til sidst blev borte for mig. Vi er ikke inddelt endnu, men jeg skal se at faa Adressen inden jeg sender Kortet af Sted. Vi har lejefri et Øjeblik og er i Kantinen, hvor der er en forfærdelig Spektakel. Blot jeg kunde faa en god Kammerat.
Saa en rigtig kærlig Hilsen fra Eders egen
Johannes.
Nu har jeg saa sovet een Nat paa en halmsæk med to Tæpper over mig.
Berlin Søndag Eftermiddag.
Kære Far og Mor og Søskende! Ja, nu er jeg saa kommet i Soldatertøjet og har pakket mit eget i Kofferten, det er med en underlig Følelse man gør det, naar man tænker, at det varer 2 Aar* før man tar det paa igen. Vi har det ellers forholdsvis godt, en meget flink Stueunderofficer (Reserve) og en og er 27 mand på en stue med 28 Senge, mest Hamborgere og fra Frankfurt, men tilsyneladende flinke og pæne Mennesker. Jeg troede jeg var ene Dansk, men jeg har Stuetjeneste i Dag og maatte hente kaffe, og der traf jeg en Flensborger, som kunde tale dansk og han fortalte, at der var een til paa han Stue, som ikke godt kunde tysk og som græd hver Aften, jeg bad dem saa op på min stue, nu skal vi se om han kommer, ellers maa jeg jo til dem. Forhaabentlig faar i snart Lov at gaa i Byen, og saa finder jeg jo nok mange. Var har slet ikke gjort Tjeneste
*Joh. tænker sikkert paa at han skulde aftjene sin værnepligt! |