| Breve |
meget bedre at komme hjem, og selvom det nu ikke er saa rart. saa lærer man hvor meget man i Grunden har at være taknemlig over, mere end mange andre der ikke har saadant et Hjem. Nu faar jeg slutte, da jeg helst skulde have skrevet til nogle af Søskende. Saa en rigtig kærlig Hilsen fra eders egen
Johannes.
Berlin 14/10 -14
Kære Mor Far og Søskende! Ja, nu er jeg ved at komme lidt i Gang her, og jeg kan sige at jeg havde forestillet mig det værre. Men vi har jo ogsaa en uhyre Lettelse* paa Grund af Krigen, vi er vel ogsaa de eneste idet vi har Reserveofficerer og der bliver gjort en hel Del for os ad privat Vej. Vor Stueunderofficer er uhyre flink, og vi ser ham næsten aldrig, saa vi har det mest for os selv. Nu har vi fået
* I Forhold til Rekruttjeneste under alm. Forhold.
en Rekrutgefreiter, men han er ogsaa meget flink, det gør jo saa meget, at hans Overordnede er det. Med Kosten gaar det ogsaa helt godt. Middagsmaden er ganske god, men det er uvant Mad og altid blandet, i Dag fik vi f. Eks. Kaalrabi kogt i Vand med krydret Sovs og Kødstumper, jeg ved ikke om Kødet er kogt eller hakket i Stykker, men jeg tror nok vi faar mere end 70 gram, og saa faar vi jo desuden om Aftenen et stykke Pølse eller Ost. I Dag fik vi et Stykke Sylte, en Dag fik vi Smør, men vi har ikke faaet det siden og det er vidst dyrt at købe i Kantinen. Saa I maa gerne sende mig Smør og Paalæg, især vil jeg være taknemlig for Ost. Det er ellers et trivielt Liv, ligedan Tjeneste hver Dag, og aldrig Hygge eller Fred, det er det jeg savner allermest. Skønt jeg ikke har været udenfor Kasernen, har |