| Breve |
Vi maatte gå ud til 8½. Svend er uhyre flink og elskværdig, og vi havde det helt fornøjeligt, vi var i skandinavisk Forening, hvor vi saa de nyeste danske Aviser. Det var helt mærkeligt, man ved jo ingen Ting, ikke engang at Kong Harol var død: der saa jeg ogsaa om Kristian Skovsen, det maa være svært for Jørg. Frans. Skandinaver er der ellers ikke mange af, de rejste straks ved Krigens Begyndelse. Men enkelte traf vi, ogsaa en Gardist fra Tyrstrup, som kunde se, at jeg var en Fink, jeg kendte ikke ham, der maa jo være en Mængde, som man kan træffe efterhaanden. Svend mente at Landdagsmændene og Morbror H.P. kom til Berlin til næste Søndag, og at vi saa kunde komme sammen med dem, det kunde blive fornøjeligt. Lidt Adspredelse kan også gøres behov, Tjenesten er triviel. Og selv om Kammeraterne er meget flinke, det er mest Studenter og Komisser, saa er vi alligevel meget forskellige, de er gennemgaaende ganske forfærdelig aandsforladte, letfærdige og gudløse, saa det er rent forargeligt. Da vi ikke har aflagt Ed endnu er Kirkegangen frivillig. Der meldte sig 6-7, men det var forargeligt, som de og alle de andre gjorde grin med det, og Underofficeren, som jo ellers er saa flink og menneskelig ligesaa. Jeg blev jo naturligvis hjemme, da man ikke har meget ud af det aligevel, siden skal vi jo. Jeg var glad for at komme i Skandinavisk Forening. Det er et kristelig Hospiz og K.F.U.M. hvor Foreningen har et par Værelser, og hvor der altid er nye nordiske Aviser, og Dannevirke, Fl. A, Hovedstaden, Aftenposten og flere. Et dejlig Sted er det, og ret hyggeligt, saa det er godt at have saadan et Sted at gaa hen. - Mandag og Middag.I dag er vi blevet vakcinerede, saa nu kan man jo vist gaa med en øm arm en Tur, men det er jo ligedan for alle, saa det kommer man jo nok over. Til Else vil jeg prøve at skrive et Kort og senere et aabent Brev, men hvis de ikke naas hende, |