| Levnedsskildring |
Johannes var sin Fars 12te Barn, men den førstefødte i andet Ægteskab. Da vi fik ham, tog alle hans Søskende mod ham med Kærlighed og Glæde; så vi syntes, vort Barn måtte hedde Johannes, og som Herren, da var nådig, så var hans Nåde over Johannes hans korte Livstid hernede. Han vokste op til et godt og dygtigt Menneske, og bevarede alle sine Søskendes Kærlighed, som han i fuldt Mål gav igen. Og i de sidste År var han sin Fars og Mors gode Medhjælp. Da de ældre Brødre alle havde stiftet Hjem, tænkte vi alle med Glæde på ham, som den der skulde overtage Barndomshjemmet. Da Krigen kom, som også bragte Johannes ud i de tunge Prøvelser, var Herren ham også nådig, han kunde da, som et fromt og godt Barn, give sig ind under sin himelske Fars Ledelse.
Johanneses Uddanelsestid i Berlin var forholdsvis god. Forplejningen var bedre end i Fredstid og ligeså Behandlingen og i hans Fritid havde han meget udbytte, af Samvær med Venner og Landsmænd.
Et lille Udtog af hans Breve.
Berlin. 10/10 14
Vi har til Dato havt det ret godt, men det er alligevel lidt usiviliserede Forhold, aldrig et dækket Bord eller en hyggelig Stue, hvor man kan sidde i Fred og nyde Familielivet, det er næsten det jeg savner allermest. Men man skal jo holde ud, og så bliver det så meget bedre at komme hjem, og selv om det nu ikke er så rart, så lærer man hvor meget man har at være taknemlig over, mere end mange andre der ikke har så dansk et Hjem.
Berlin den 13/11 Jeg fik også Brev fra Åbenrå og Kresten. Kresten havde lige hørt at Jeppe Østergård skulle være falden. Det gør mig forfærdeligt ondt hvis det er sandt, for det var min bedste Ven, som jeg havde meget kær og han var ualmindelig begavet og interesseret, så han kunde være blevet en god støtte for sit Land; jeg kan næsten ikke forstå at det kan være sandt, at han er falden, for noget, som han ikke har noget tilovers for.
Berlin den 2/12 14. Ja nu er Alarmen kommen for os også, endda hurtigere end jeg havde ventet. Nu må i ikke være alt for urolige for mig, selv kan jeg nok tage det roligt, jeg har vist arvet noget af Fars rolige Sind, så jo værre det går, desto roligere bliver jeg. Og så ved jeg, at dersom det er Guds Villie, kan han bevare mig og Han vil føre alt tilbedste, for os alle; Hvor er det godt det ikke er Olav eller Jep der skal af sted, som har eget Hjem og Familie, og så beder jeg Gud om, at føre mig frelst gennem alt dette, og jeg ved mange beder med mig, det får jeg mange Vidnesbyrd om i denne Tid.
Den 8/12 14. Tak kære Far, at i kom herop og tak for alt godt, jeg har fået Del i hjemme og der har lært hvor jeg kan ty hen når det kniber allermest. Bed for mig. Eders Johannes. |