| Breve |
være sket meget siden. Der jo ligge en Del gamle Breve hjemme fra ham til mig, de bliver vel nok liggende. Jeg kan næsten ikke forstaa, at det kan være sandt, at han er falden for noget, som han ikke har noget til overs for, man faar ikke noget tilovers for Tyskerne ved at komme i nærmere Berøring med dem. F. Eks er Stuekammeraterne rigtig pæne og flinke Folk af alle Stænder, men gudløse og umoralske er de alle, og det samme Indtryk faar man af Berlinerlivet. Fædrelanskærlighed mærker man heller ikke, men letsindig Hovmodighed. De kan ikke tænke sig andet, end at de maa vinde, og skænker ikke dem mange tanker, som maa lide og dø. Man mærker slet ikke, at der er Krig. Kaffeer og Restauranter er fulde, og Stemningen let og upåvirket af Krigen. Jep er nok kommen til Lockstedter Lager, saa har han jo ikke saa let ved at komme hjem, men han har jo vist faaet en god Stilling som Kammerunderofficer. Hvad mon Olav laver i Slesvig? Aa hvor ville det være rart, om man kunde komme hjem i Julen, det vilde være uhyggeligt at fejre den kære Jul her, og saa var det jo endda bedre, end i Skyttegravene. Det var rigtignok at haabe, at Peter Boesen, Jørgen og Holger maatte slippe. I har jo nok med endda. Det er da heldigt at Hans har faaet en forholdsvis god Stilling, det maa da være meget bedre end i Skyttegraven. Nu begynder vi at skulle gøre Vagter med; saa var det godt at have lidt Lekture. jeg tror egentlig ikke der var noget i Vejen for at faa et Par Bøger herop, Eks. Landmandsliv eller Selma Lagerløfs.Det gør jo ikke noget, om jeg har læst dem før. Saa kunde der maaske blive Plads til et Par Æbler. Jeg spiste det sidste nu i Aften, og det koster vist ikke |