Breve |
ligger i Orangeri-Sygehuset der, han var ikke såret men havde faaet en Lammelse af Lufttrykket fra en Granat, det er nok ret almindeligt, men der er forfærdeligt hvad han fortalte, og det hører man jo rundt omkring fra. De ligger ellers dejligt derude, det er store Søjlehaller som ellers bruges til Palmer og andet, som Drivhus for Kejseren i det hele taget. De lever meget fint, 3 Retter Mad o.s.v. Kejserinden besøger dem af og til og særlig dem fra vor provins yndes hun at tale med, og spørger altid om der er noget de ønsker. Det var et meget interessant Besøg, og saa gik vi længe i den dejlige Park, hvor der er uhyre smukt, og hvor de syge ogsaa spadserer, naar de kommer saa vidt. Saa kørte vi en lille Tur og rejste saa tilbage til Berlin og læste Avisen og drak Kaffe paa Kaffee "Viktoria" unter den Linden. Man træffer jo da ogsaa pæne Folk og kommer paa pæne Steder selvom man paa Kasernen kun er et Nummer. Det var morsomt at være sammen med dem, man blev ogsaa en Del orienteret over forskellige Ting. Nu lige fik jeg Brevet hjemme fra, som jeg siger Tak for, jeg fik ogsaa eet fra Kresten, men det var fra d. 1/4 saa det har været længe imdervejs. Naar nu blot Erik maa komme over sin Sygdom, saa han ikke skal blive ved at lide under dette. Vil I hilse ham fra mig. Morbror fortalte at der blev syt en støvle til Jep, som han efter deres Mening kunde holde ud at gaa i men det hjælper forhaabentlig ikke og han vil jo vist faa Gigt. I Morgen rejser der nok en 700 Mand herfra, saa det vil jo svinde her, men saa blir der jo vist trukket flere ind. Ja, det tegner rigtignok til Dyrtid, saa det er klogest at beholde lidt Hvede. I har vel ikke solgt Svin endnu, nu er der jo Forretning ved det. Hestene stiger nok ogsaa ved |