| Levnedsskildring |
[ fortsat ]
lærte at være nyttig og tage Del i Hjemmets Virke. Flid og Pligtopfyldelse blev ham indpræntet fra en tidlig Alder. I øvrigt blev det mest Solskin, der kom til at ligge over Børneaarene, der hurtig svandt hen.
Baade Fader og Moder var sig deres Danskhed bevidst. De tog flittig Del i dansk Mødeliv og fulgte desuden godt med i, hvad Avisen bragte af nyt fra og om vor Hjemstavn og de Kaar, der blev budt Landets Børn under Fremmedherredømmet. Heller ikke i den Henseende stod Drengen fremmed og uforstaaende, han kendte sit Folks Kaar, og hans Standpunkt var givet.
De ugunstige Skoleforhold blev der en Tid bødet noget paa ved at Kresten fik Privatundervisning hos Lærer P. Jessen i Daler. Vinteren efter, at han var konfirmeret, gik han til Bramminge Efterskole og modtog her en god Paavirkning, som holdt sig i de Aar der fulgte. I øvrigt tog han Plads hos forskellige Landmænd for at faa en alsidig Uddannelse i det Praktiske Liv.
Kresten Ehmsen var ikke fremtrædende. Som Barn var han stille og indadvendt. Ogsaa som ung Mand var han meget indesluttet, dog ikke anderledes end at han vandt sig sine Venner. Han var i udpræget Grad trofast og pligtopfyldende, saa han fik et godt Lov paa sig, man regnede med, han vilde komme til at fylde sin Plads i vor Hjemstavn en Gang i Tiden.
I Aarene efter Konfirmationen begyndte Kresten Ehmsen at tage Del i Ungdomsbevægelsen. Han var en god Tilhører og fik Udbytte af at tage Del i det Børe [??]. I Sommeren 1913 var han bl.a. ogsaa Deltager i en flerdages Udflugt til Kallundborg. Denne Tur bragte ham megen Glæde. Det var en Oplevelse at komme gennem de forskellige Egne, men især gjorde den store Venlighed, der fra alle Sider blev vist de besøgende et næsten overvældende Indtryk paa ham, ligeledes hele den festlige Udfoldelse ved det store Stævne og endelig Mødet med en af de Mænd, der den Gang var mest omtalt, Polarfareren Einar Mikkelsen, som han her fik Lejlighed til baade at se og høre. Da mærkede man trods Stilfærdigheden den Lykke, han følte ved at være Dansk.
Faa Maaneder efter denne dejlige Tur maatte Kresten Ehmsen trække i den prøjsiske Soldatertrøje. Det var Efteraaret 1913. Han kom til at ligge ved 8. Komp. ved Inft. Regt. 163 i Neumünster. Han var altsaa aktiv Soldat, da Krigen kom. Flere Gange havde han været paa Orlov og da ogsaa lige før Udbruddet.
De første Par Uger af Krigen gik med Vagttjeneste i Angel. Men den 22. August afgik Regimentet til Belgien. Kresten Ehmsen maatte ogsaa tage Del i Gadekampene i Lourain saavel som flere Træfninger andre Steder i Belgien. Vejen gik saa til Frankrig, hvor Regimentet blev kastet ind i de store Kampe ved Noyon, her faldt mange Kammerater, selv klarede han sig. I Januar 1915 kom Kampdagene ved Soison og i Juni samme Aar det haarde Slag ved Moulin. Han slap stadig uskadt igennem. Den følgende Sommer tog Kresten Del i Kampene ved Somme, her fik han Jernkorset tildelt; i 1915 var han bleven forfremmet til Gefreiter.
Flere haarde Kampdage af Sommeslaget havde han godt overstaaet. Den 15 Juli laa han ude i forreste Linje, her ramtes han af en Geværkugle i Hjertet, saa han var død paa Stedet. Kammerater jordede ham i en Skov tæt ved Byen Longueval, men det
[ fortsættes ] |