Levnedsskildring |
[ fortsat ]
Befolkningen er rykket ud mange stede, saa det er ikke let at faa, hverken det ene eller andet vi er jo ikke i Tyskland aller Haderslev mere, men vi maa love Gud for vor gode Ein er skjærmet, Hans Askov (han er fra Toftlund og er hans Ven og Kammerat fra hans Aktive tjeneste) staar ogsaa Vagt lige over for mig han har faaet Kort hjemme fra, hvorfor han var meget glad, og den ene Vise den anden naar han høre lidt hjemme fra, thi det glæde os jo meget at høre fra vore kære, og vær nu hjertelig hilset fra din egen Theodor og vore smaa fra deres Fader, han mangle dem saa haard.
Gaa stille med Sorgen
I Hjertet den gjem ! Vær tavs i din Smerte
Og vis den ej frem!
Gaa, bær den taalmodig i Stilhed og Ro
Gaa, bring den til Jesus
I Bøn og Tro
O, gaa til din Frelser
Søg Skjul i hans Favn
der lettes din Byrde der stilles dit Savn
Gaa trøstig paa Vejen, til Himlene frem
Snart budskabet lyder
Mit Barn kom nu Hjem
O min lille Johanna maatte det ogsaa engang lyde for os vilken trøst var det ikke.
Den 6 September maserede de over [kanikkelæses] og [kanikkelæses] men drog tilbage over samme om Natten, drog videre om Morgenen klokken 7 til Sottegem det var en varm tur, men Einen var meget smuk, og Befolkningen var flinkere og Venligere imod dem her, den 9 September gik di 25 Kilometer videre efter Frankrigs Grænse, den 10 bliv di stanset i deres fremmars
[ fortsættes ] |