| Levnedsskildring |
[ fortsat ]
mere, vilde jeg gjerne bede dig om at gjøre for hende vad du kan, du kann jo vist godt forstaa at det ligge mig paa Sinde, vi er jo ret nok lige saa gode under Guds Beskyttelse her som Hjemme, men det er jo ogsaa et farefuld Land vi Vandre i, I har jo vist nok læst om det vordan det gaar til. Hils nu alle Venner og bekendte fra mig, sørg ikke mere for mig, men for mine. Lev Vel og vær Hjærtelig hilset fra eders Theodor.
Mandag den 31 August klokken 4 om Morgenen maserede de videre efter Bryssel, det var en meget streng tur, det var meget varmt, i Bryssel spiste de paa Gaden af Feldkøkkenet, men havde kuns en fjerding Time at spise i, saa gik det videre, da di kom uden for Bryssel smed di Tonysteren og gik i Gefegt, men Fjenden løb af Vejen for dem. Det var Englænderne der havde saa megen Mod, kom saa i Nødkvarter i Ternath den første September maatte de løbe hele Dagen, og kom i Kvarter i Erdel om Aftenen, men maatte Afsted med det samme i Gefegt, Maserede til Klokken 11 kunde saa rykke i Kvarter igjen i Ellighim den nedste Dag. Den 2 September havde di Exsesiren men Ro for Fjenden, om Natten klokken 1½ Maserede di videre efter Antwerpen, den næste dag den 3 September laa di paa en Mark hele Dagen, kom om Aftenen i Nødkvarter i Esshene [??] - her ligge di et par Dage og herfra skrive han hjem til sin Hustru. Min kære kære Johanna! Da jeg i dag er paa Vagt her for Fanen, da har jeg jo lidt Tid at sende Dig et par Ord, min kære Johanna haaber i har det godt derhjemme, vi har jo saadant rigtigt Vandre Liv Føden er knap, men vi skal jo see
[ fortsættes ] |