Crowdsourcing

Projekt

Sønderjyske Arkivalier

Arkivskaber

Landsarkivet for Sønderjylland Forskelligt

Arkivserie

Mindeblade for faldne

Indhold

E -

Rapporter fejl

(Alle billeder i serien):

Korrekturlæst

Den faldne
Efternavn	Kunne ikke udfyldes
Fornavn(e)	Kunne ikke udfyldes
Fødselsdato	Kunne ikke udfyldes
Fødested	Kunne ikke udfyldes

De andre oplysninger fra mindebladets forside

Levnedsskildring
Levnedsskildring	Brendstrup d. 4.3.19 Medens jeg skriver disse Ord, er den kolde Vinteraften falden paa og som jeg nu sidder her under Lampens Skær - omkring mig ligger Hjemmets hyggelige Tilfredshed, vandrer mine tanker langt tilbage igjennem Ungdommes sorgløse Dage. Mor og Sødstrene bøjer sig dybt over deres tankefulde Arbejde, sikkert følger deres Tanker mine, de to store Brødre som Krigen røvede os, opfylder vore Tanker. Foran mig ligger de Ark Papir, som for Fremtiden maa opbevare disse enfoldige beskedne Ord til en Mindesten for alle dem som elskede og kendte vor gode Broer Kresten. Lad os allesammen med hinanden følge ham igjennem hans korte Liv og dvæle ved de Dage som laa mere betydningsfuldt paa hans Vandringsbue. Der er maaske ikke mange som kendte hans Sjæleliv - vistnok er der ogsaa flere som ansaa ham for et nogenlunde begavet Gjenemsnittsmenneske med kort realistisk Opfattning. Efter min Mening var hans Carakter med hans sunde og friske Livsopfattning ikke et Projekt som en hver som helst kunde betjene sig med, naar de følte Trang til at udgyde deres Menneskekundskaber. For at lære hans Natur ret at kende er det vel nødvendig at beskæftige sig mere med hans indre Egenskaber. Lad os forsøge at finde ham selv, naar vi sammenligner hans Livsvandring med hans Livsvirken. Som Skoledreng finder vi ham siddende der, hvor Læreren lod sine begavede Tilhørere sidde - og man finder allerede her, at han ikke tilhører den Klasse som man i allmindelihed kalder Gjenemsnittsklassen. Hvor Fader saa i altfaldt noget mere hos ham, da han bestemmte at han engang skulde blive Lærer - ogsaa hvor Fader var et dybtsindigt Menneske [ fortsættes, se #1 ] -------------------- [ fortsat, #2 ] Krigen er maaske en Indretning som er istandt til at omdanne Mennesker - Var jeg Romanskriftsteller kunde jeg tydelig have skildred hele hans Liv, Led for Led og ogsaa tydelig have ordformet denne Krise i hans Liv som nødvendige Reaktion imod hans hele sjælelige Udvikling. Kun et overfladisk grundtom Menneske var istand til at gjennegaa disse Tider uden at have ladet dem virke ind paa sig. Et paar Aar senere i det andet Kriegsaar, da vi første Gang i Kriegen traf sammen her hjemme hos Mor igjen, saa jeg ganske tydelig Kriegens Virkning paa hans sjælelige Liv. Hans Ansigt bærer nu mere et fast Carakterbilde, som er begrænset af bestemmte Linier, hans indre Menneske synes ogsaa mere fast begrænset og har antaget mer ensidig sammensluttede Former. Trods alt tunge som han fra den første Kriegsdag har gaaet igjenem, synes hans gamle og sunde Humør ikke at have forladt ham. I et af hans Breve fra Fronten læser man: Frisk Mod og god Humør over hele Linien, saadan maa vi have det. Om nu ogsaa hans virkelige indre Humør har været saadan, troer jeg næppe at jeg kan tilgive; en mere opmærksom Iagttager mærkede en bestemmt Modløshed hos ham og sønderlig naar han var ene med sig selv - denne yderlige Maske af Humør hos ham, skulde tildecke overfor hans Kære herhjemme, de indre alvorlige Tankebevegelser. I Sommeslaget blev han for anden Gang saaret, denne Gang af en Granatsplitter paa Hovedet. Efter at han havde overvundet dette, bragte Skæbnen ham sammen med et andet Kriegsværktøj - Flyvermaskinen. Denne Forandring i hans Livsvirken lod tilsyneladende hele hans indre Menneske opleve. Her fandt han en mærkelig Tilfredsstillelse, her havde hans Kærlighed for Naturskønheder Lejlighed til at udfolde sig - [ fortsættes, se #3 ]

Levnedsskildring

Brendstrup d. 4.3.19 Medens jeg skriver disse Ord, er den kolde Vinteraften falden paa og som jeg nu sidder her under Lampens Skær - omkring mig ligger Hjemmets hyggelige Tilfredshed, vandrer mine tanker langt tilbage igjennem Ungdommes sorgløse Dage. Mor og Sødstrene bøjer sig dybt over deres tankefulde Arbejde, sikkert følger deres Tanker mine, de to store Brødre som Krigen røvede os, opfylder vore Tanker. Foran mig ligger de Ark Papir, som for Fremtiden maa opbevare disse enfoldige beskedne Ord til en Mindesten for alle dem som elskede og kendte vor gode Broer Kresten. Lad os allesammen med hinanden følge ham igjennem hans korte Liv og dvæle ved de Dage som laa mere betydningsfuldt paa hans Vandringsbue. Der er maaske ikke mange som kendte hans Sjæleliv - vistnok er der ogsaa flere som ansaa ham for et nogenlunde begavet Gjenemsnittsmenneske med kort realistisk Opfattning. Efter min Mening var hans Carakter med hans sunde og friske Livsopfattning ikke et Projekt som en hver som helst kunde betjene sig med, naar de følte Trang til at udgyde deres Menneskekundskaber. For at lære hans Natur ret at kende er det vel nødvendig at beskæftige sig mere med hans indre Egenskaber. Lad os forsøge at finde ham selv, naar vi sammenligner hans Livsvandring med hans Livsvirken. Som Skoledreng finder vi ham siddende der, hvor Læreren lod sine begavede Tilhørere sidde - og man finder allerede her, at han ikke tilhører den Klasse som man i allmindelihed kalder Gjenemsnittsklassen. Hvor Fader saa i altfaldt noget mere hos ham, da han bestemmte at han engang skulde blive Lærer - ogsaa hvor Fader var et dybtsindigt Menneske [ fortsættes, se #1 ] -------------------- [ fortsat, #2 ] Krigen er maaske en Indretning som er istandt til at omdanne Mennesker - Var jeg Romanskriftsteller kunde jeg tydelig have skildred hele hans Liv, Led for Led og ogsaa tydelig have ordformet denne Krise i hans Liv som nødvendige Reaktion imod hans hele sjælelige Udvikling. Kun et overfladisk grundtom Menneske var istand til at gjennegaa disse Tider uden at have ladet dem virke ind paa sig. Et paar Aar senere i det andet Kriegsaar, da vi første Gang i Kriegen traf sammen her hjemme hos Mor igjen, saa jeg ganske tydelig Kriegens Virkning paa hans sjælelige Liv. Hans Ansigt bærer nu mere et fast Carakterbilde, som er begrænset af bestemmte Linier, hans indre Menneske synes ogsaa mere fast begrænset og har antaget mer ensidig sammensluttede Former. Trods alt tunge som han fra den første Kriegsdag har gaaet igjenem, synes hans gamle og sunde Humør ikke at have forladt ham. I et af hans Breve fra Fronten læser man: Frisk Mod og god Humør over hele Linien, saadan maa vi have det. Om nu ogsaa hans virkelige indre Humør har været saadan, troer jeg næppe at jeg kan tilgive; en mere opmærksom Iagttager mærkede en bestemmt Modløshed hos ham og sønderlig naar han var ene med sig selv - denne yderlige Maske af Humør hos ham, skulde tildecke overfor hans Kære herhjemme, de indre alvorlige Tankebevegelser. I Sommeslaget blev han for anden Gang saaret, denne Gang af en Granatsplitter paa Hovedet. Efter at han havde overvundet dette, bragte Skæbnen ham sammen med et andet Kriegsværktøj - Flyvermaskinen. Denne Forandring i hans Livsvirken lod tilsyneladende hele hans indre Menneske opleve. Her fandt han en mærkelig Tilfredsstillelse, her havde hans Kærlighed for Naturskønheder Lejlighed til at udfolde sig - [ fortsættes, se #3 ]

Den faldne
Efternavn	Kunne ikke udfyldes
Fornavn(e)	Kunne ikke udfyldes
Fødselsdato	Kunne ikke udfyldes
Fødested	Kunne ikke udfyldes

De andre oplysninger fra mindebladets forside

Levnedsskildring
Levnedsskildring	Brendstrup d. 4.3.19 Medens jeg skriver disse Ord, er den kolde Vinteraften falden paa og som jeg nu sidder her under Lampens Skær - omkring mig ligger Hjemmets hyggelige Tilfredshed, vandrer mine tanker langt tilbage igjennem Ungdommes sorgløse Dage. Mor og Søstrene bøjer sig dybt over deres tankefulde Arbejde, sikkert følger deres Tanker mine, de to store Brødre som Krigen røvede os, opfylder vore Tanker. Foran mig ligger de Ark Papir, som for Fremtiden maa opbevare disse enfoldige beskedne ord til en Mindesten for alle dem som elskede og kendte vor gode Broer Kresten.Lad os allesammen med hinanden følge ham igjennem hans korte Liv og dvæle ved de Dage som laa mere betydningsfuldt paa hans Vandringsbue. Der er maaske ikke mange som kendte hans Sjæleliv - vistnok er der ogsaa flere som ansaa ham for et nogenlunde begavet Gjennemsnitsmenneske med kort realistisk Opfatning. Efter min Mening var hans Carakter med hans sunde og friske Livsopfattelse ikke et Projekt som enhver som helst kunde betjene sig med, naar de følte Trang til at udgyde deres Menneskekundskaber. For at lære hans Natur ret at kende er det vel nødvendig at beskæftige sig mere med hans indre Egenskaber. Lad os forsøge at finde ham selv, naar vi sammenligner hans Livsvandring med hans Livsviden. Som Skoledreng finder vi ham siddende der, hvor Læreren lod sine begavede Tilhørere sidde - og man finder allerede her, at han ikke tilhører den Klasse som man i almindelighed kalder Gjennemsnitsklassen. Hvor Fader saa i altfaldt noget mere hos ham, da han bestemte at han engang skulde blive Lærer - ogsaa hvor Fader var et dybtsindigt Menneske [ fortsættes, se #1 ] -------------------- [ fortsat, #2 ] Krigen er maaske en Indretning som er istandt til at omdanne Mennesker - Var jeg Komersskriftsteller [??] kunde jeg tydelig have skildred hele hans Liv, Led for Led og ogsaa tydelig have ordformet denne krise i hans Liv som nødvendig Reaktion imod hans hele sjælelige Udvikling. Kun et overfladisk grundtom Menneske var isatnd til at gjennegaa disse Tider uden at have ladet dem virke ind paa sig. et paar Aar senere i det andet Kriegsaar, da vi første Gang i Kriegen traf sammen her hjemme hos Mor igjen, saa jeg ganske tydelig Kriegens Virkning paa hans sjælelige Liv. Hans Ansigt værer nu mere et fast Carakter bilde, som er begrænset af bestemte Linier, hans indre Menneske synes ogsaa mere fast begrænset og har antaget mer ensidig sammensluttede Former. Trods alt tunge som han fra den første Kriegsdag har gaaet igjennem, synes hans gamle og sunde Humør ikke at have forladt ham. I et af hans Breve fra Fronten læser man: Frisk Mod og god Humør over hele Linien, saadan maa vi have det. Om nu ogsaa hans virkelige indre Humør har været saadan, troer jeg næppe at jeg kan tilgive; en mere [kan ikke læses] som Iagttager mærkede en bestemmt Modløshed hos ham og sønderlig naar han var ene med sig selv - denne yderlige Maske af Humør hos ham, skulde tildeke overfor hans Kære herhjemme, de indre alvorlige Tankebevegelser. I Sommeslaget blev han for anden Gang saaret, denne gang af en Granatsplitter paa Hovedet. Efter at han havde overvundet dette, bragte Skæbnen ham sammen med et andet Kriegsværktøj - Flyvermaskinen. Denne Forandring i hans Livsvirken lod tilsyneladende hele hans indre Menneske opleve. Her fandt han en mærkelig Tilfredsstillelse, her havde hans Kærlighed for Naturskønheder Lejlighed til at udfolde sig - [ fortsættes, se #3 ]

Levnedsskildring

Brendstrup d. 4.3.19 Medens jeg skriver disse Ord, er den kolde Vinteraften falden paa og som jeg nu sidder her under Lampens Skær - omkring mig ligger Hjemmets hyggelige Tilfredshed, vandrer mine tanker langt tilbage igjennem Ungdommes sorgløse Dage. Mor og Søstrene bøjer sig dybt over deres tankefulde Arbejde, sikkert følger deres Tanker mine, de to store Brødre som Krigen røvede os, opfylder vore Tanker. Foran mig ligger de Ark Papir, som for Fremtiden maa opbevare disse enfoldige beskedne ord til en Mindesten for alle dem som elskede og kendte vor gode Broer Kresten.Lad os allesammen med hinanden følge ham igjennem hans korte Liv og dvæle ved de Dage som laa mere betydningsfuldt paa hans Vandringsbue. Der er maaske ikke mange som kendte hans Sjæleliv - vistnok er der ogsaa flere som ansaa ham for et nogenlunde begavet Gjennemsnitsmenneske med kort realistisk Opfatning. Efter min Mening var hans Carakter med hans sunde og friske Livsopfattelse ikke et Projekt som enhver som helst kunde betjene sig med, naar de følte Trang til at udgyde deres Menneskekundskaber. For at lære hans Natur ret at kende er det vel nødvendig at beskæftige sig mere med hans indre Egenskaber. Lad os forsøge at finde ham selv, naar vi sammenligner hans Livsvandring med hans Livsviden. Som Skoledreng finder vi ham siddende der, hvor Læreren lod sine begavede Tilhørere sidde - og man finder allerede her, at han ikke tilhører den Klasse som man i almindelighed kalder Gjennemsnitsklassen. Hvor Fader saa i altfaldt noget mere hos ham, da han bestemte at han engang skulde blive Lærer - ogsaa hvor Fader var et dybtsindigt Menneske [ fortsættes, se #1 ] -------------------- [ fortsat, #2 ] Krigen er maaske en Indretning som er istandt til at omdanne Mennesker - Var jeg Komersskriftsteller [??] kunde jeg tydelig have skildred hele hans Liv, Led for Led og ogsaa tydelig have ordformet denne krise i hans Liv som nødvendig Reaktion imod hans hele sjælelige Udvikling. Kun et overfladisk grundtom Menneske var isatnd til at gjennegaa disse Tider uden at have ladet dem virke ind paa sig. et paar Aar senere i det andet Kriegsaar, da vi første Gang i Kriegen traf sammen her hjemme hos Mor igjen, saa jeg ganske tydelig Kriegens Virkning paa hans sjælelige Liv. Hans Ansigt værer nu mere et fast Carakter bilde, som er begrænset af bestemte Linier, hans indre Menneske synes ogsaa mere fast begrænset og har antaget mer ensidig sammensluttede Former. Trods alt tunge som han fra den første Kriegsdag har gaaet igjennem, synes hans gamle og sunde Humør ikke at have forladt ham. I et af hans Breve fra Fronten læser man: Frisk Mod og god Humør over hele Linien, saadan maa vi have det. Om nu ogsaa hans virkelige indre Humør har været saadan, troer jeg næppe at jeg kan tilgive; en mere [kan ikke læses] som Iagttager mærkede en bestemmt Modløshed hos ham og sønderlig naar han var ene med sig selv - denne yderlige Maske af Humør hos ham, skulde tildeke overfor hans Kære herhjemme, de indre alvorlige Tankebevegelser. I Sommeslaget blev han for anden Gang saaret, denne gang af en Granatsplitter paa Hovedet. Efter at han havde overvundet dette, bragte Skæbnen ham sammen med et andet Kriegsværktøj - Flyvermaskinen. Denne Forandring i hans Livsvirken lod tilsyneladende hele hans indre Menneske opleve. Her fandt han en mærkelig Tilfredsstillelse, her havde hans Kærlighed for Naturskønheder Lejlighed til at udfolde sig - [ fortsættes, se #3 ]

Bilag/breve

Levnedsskildring
Levnedsskildring	Foran mig ligger de Ark Papir, som for Fremtiden maa opbevare disse enfoldige beskedne Ord til en Mindesten for alle dem som elskede og kendte vor gode Broer Kresten. Lad os allesammen med hinanden følge ham igjennem hans korte Liv og dvæle ved de Dage som laa mere betydningsfuldt paa hans Vandringsbue. Der er maaske ikke mange som kendte hans Sjæleliv - vistnok er der ogsaa flere som ansaa ham for et nogenlunde begavet Gjenemsnittsmenneske med kort realistisk Opfattning. Efter min Mening var hans Carakter med hans sunde og friske Livsopfattning ikke et Projekt som en hver som helst kunde betjene sig med, naar de følte Trang til at udgyde deres Menneskekundskaber. Som Skoledreng finder vi ham siddende der, hvor Læreren lod sine begavede Tilhørere sidde - og man finder allerede her, at han ikke tilhører den Klasse som man i allmindelihed kalder Gjenemsnittsklassen. Hvor Fader saa i altfaldt noget mere hos ham, da han bestemmte at han engang skulde blive Lærer - ogsaa hvor Fader var et dybtsindigt Menneske [ fortsættes, se #1 ] -------------------- [ fortsat, #2 ] Krigen er maaske en Indretning som er istandt til at omdanne Mennesker - Var jeg Romanskriftsteller kunde jeg tydelig have skildred hele hans Liv, Led for Led og ogsaa tydelig have ordformet denne Krise i hans Liv som nødvendige Reaktion imod hans hele sjælelige Udvikling. Kun et overfladisk grundtom Menneske var istand til at gjennegaa disse Tider uden at have ladet dem virke ind paa sig. Om nu ogsaa hans virkelige indre Humør har været saadan, troer jeg næppe at jeg kan tilgive; en mere opmærksom Iagttager mærkede en bestemmt Modløshed hos ham og sønderlig naar han var ene med sig selv - denne yderlige Maske af Humør hos ham, skulde tildecke overfor hans Kære herhjemme, de indre alvorlige Tankebevegelser.

Levnedsskildring

Foran mig ligger de Ark Papir, som for Fremtiden maa opbevare disse enfoldige beskedne Ord til en Mindesten for alle dem som elskede og kendte vor gode Broer Kresten. Lad os allesammen med hinanden følge ham igjennem hans korte Liv og dvæle ved de Dage som laa mere betydningsfuldt paa hans Vandringsbue. Der er maaske ikke mange som kendte hans Sjæleliv - vistnok er der ogsaa flere som ansaa ham for et nogenlunde begavet Gjenemsnittsmenneske med kort realistisk Opfattning. Efter min Mening var hans Carakter med hans sunde og friske Livsopfattning ikke et Projekt som en hver som helst kunde betjene sig med, naar de følte Trang til at udgyde deres Menneskekundskaber. Som Skoledreng finder vi ham siddende der, hvor Læreren lod sine begavede Tilhørere sidde - og man finder allerede her, at han ikke tilhører den Klasse som man i allmindelihed kalder Gjenemsnittsklassen. Hvor Fader saa i altfaldt noget mere hos ham, da han bestemmte at han engang skulde blive Lærer - ogsaa hvor Fader var et dybtsindigt Menneske [ fortsættes, se #1 ] -------------------- [ fortsat, #2 ] Krigen er maaske en Indretning som er istandt til at omdanne Mennesker - Var jeg Romanskriftsteller kunde jeg tydelig have skildred hele hans Liv, Led for Led og ogsaa tydelig have ordformet denne Krise i hans Liv som nødvendige Reaktion imod hans hele sjælelige Udvikling. Kun et overfladisk grundtom Menneske var istand til at gjennegaa disse Tider uden at have ladet dem virke ind paa sig. Om nu ogsaa hans virkelige indre Humør har været saadan, troer jeg næppe at jeg kan tilgive; en mere opmærksom Iagttager mærkede en bestemmt Modløshed hos ham og sønderlig naar han var ene med sig selv - denne yderlige Maske af Humør hos ham, skulde tildecke overfor hans Kære herhjemme, de indre alvorlige Tankebevegelser.

Levnedsskildring

Skjul dokument