| Levnedsskildring |
Hans Jørgen Eriksen fødtes d. 29 Marts 1884 i Egen, hvor hans Forældre boede, og hvor Faderen nogle Aar i Forvein havde nedsat sig som Maler. I sit 7 Aar mistede han sin Moder, men et par Aar senere fig han Stedmoder, i hvem han fandt en god og kærlig Veileder i Barndoms og Ungdomsaarene. Hans Udvikling i Barndommen og Ungdommen var normal, i Skolen nød han den sædvanlige Folkeskoleundervisning efter landlige Forhold; efter Konfirmationen kom han i Malerlære hos sin Fader, dernæst besøgte han en Malerskole i Hamborg for at udanne sig videre i sit Haandværk, hvorefter han arbeidede forskellige Steder paa Angel og paa Föhr.
17 Aar gammel traadte Hans Eriksen ind i Good-Templar Ordenen, og da Afholdsbevægelsen tiltalte ham i høi Grad, blev han en nidkær Tilhænger af Ordenen, hvor han aldrig manglede ved noget Møde eller Foredrag; herved udvikledes hans Karakter, saa han især i sin Soldatertid kunde modstaa Kammeraternes Spot og Haan over sin Afholdenhed, ogsaa senere hen i Livet, og især i Krigen forstod han at hævde sin Stilling til samme.
I sin Fritid syslede han foruden med sit Haandværk, hvori han søgte at fremme sin Færdighed og Kundskab, ogsaa med Musik.
Fra 1906-08 aftjente han sin Værnepligt i Neumünster ved Inft-Regt. No. 163, hjempermiteret arbeidede han dels i Hjemmet, og dels i Danmark. Vinteren 1910-11 besøgte han Vallekilde Folkehøiskole, hvor især Foredragene og Danmarkshistorien tilligemed Timerne i Tegning og malen
[ fortsættes, se #1 ]
--------------------
[ fortsat, #2 ]
at Gud, der leder Hjerterne som Vandbække, han vil heller ikke udslukke den sygende Tande, eiheller vil han sønderbryde det svaiende Rør; og vi hans Hustru Forældre og Sødskende, samt enhver der kjendte hans Hjertes Trang, have den faste Overbevisning, at Gud der er selve Kærligheden, har taget ham til sig i den beleilige [kanikkelæses] og at han er gaaet ind til Guds Fred, der skulle vi
[ fortsættes, se #3 ] |