| Levnedsskildring |
[ fortsat ]
at faa fat i noget, det skal du nu ikke sørge for, men du kan tro en Kop Kaffe af din Kande gav vi gjerne 50 d [d = tegnet for pfennig] for. Vi høre hele Dagen Kanonernes torden foran Antverpen, maaske skal vi snart rykke derud, vi ofre saadan noget ikke megen Tanke min kære Johanna, thi vem Gud vel bevare han er jo uden fare, hvor hvad det ikke et Bevis i vor Kamp i Löven, det var godt i kære ikke saa og ikke ved hvorledes det gik til, det er skrækkeligt der fald 52 af vort Kompagni, vi var kun ganske faa over for en stor overmagt, og dog gik vi frem uden føre og uden kommando i en Kuglerein som naar det hagler og slap enda derfra med Livet. Peter Krag fra Aastrup bliv paa Marken og Petersen fra Vandling bliv meget hordt Saaret ved min Side jeg ved ikke om han kommer sig men det er haarde tide maa i tro, tak Gud naar han skaane vor kjære Egn for Krig det er forfærdeligt, men nu min kjære Johanna maa du ikke lade Hovedet hænge, fordi jeg fortælle lidt af Livet her, det er maaske ikke ret af mig. Vi skal jo kuns betænke at alt var der sker med os er Guds Villie, hans Veie ere udransagelige for os, vi gaar freidig frem tænker ikke videre paa vad der venter os, men tage det som det komme, vi haabe at det hele snart maa faa Ende, at vi kan komme hjem til vore kære, hvilken Gjensyn min kære Johanna, det vel nok blive vor Lykkeligste Stund, naar vi sund og rask kan omfavne hinanden igjen. Jeg har i dag skrivet hjem til vore naboer men det er ikke ledt for os at faa fat i Skrivematriale, i maa tænke det er helt overfyld med Militær, og
[ fortsættes ] |