| Breve |
[ fortsættes ]
forudenved det Par, min Moder gav mig med da jeg var hjemme paa Orlov. Jo, om jeg snart kunde fare igen. Men dertil er der ingen Udsigt, thi atter er den spærret, efterat være ophævet i en 8 Dage.
Skal nok se, om jeg kan fatte lidt Skraatobak, men det er her nok lige saa dyrt som hos Eder, derhjemme. I vor Kantine har jeg set nogen. Men saa maa Du jo tage, hvad der kommer, om den smager Dig eller ej. Ver Du maaske ogsaa, ved hvilket Regiment og Kompagni Berndt Andresen er, da han skal være her i Nærheden. Her ligger der jo saa mange Tropper. Maaske er han deriblandt.
Dermed slutter med de kærligste Hilsener
Din hengivne
Andreas ! |