| Levnedsskildring |
[ fortsat ]
da Ostende var bliven besat af fjendlige Troppe, og nu maatte de masire efter Ostende til Undsætning men bliv atter stanset om Natten og nu gik det i Ilmarse ned over den franske Grænse in efter Paris, da skrive han hjem til sin Hustru den 14 September kære Johanna vi Masire næsten baade Dag og Nat fra Morgen klokken 4 til Aften klokken 8, der er to af vore danske i dag bliven Syg af Lungebetændelse, vi har havd Reinveir at gaa i, det er en streng Tid for os min kære Johanna men vi haabe snart det blive bedre, vi maa jo være ved godt Mod haabe du er vell tilmode, her er store Byer helt ødelagte. Nu vær kærlig hilset fra din trofaste Theodor, Lev vel min kære Johanna du maa ikke bekymre dig for mig, jeg har det godt
Hvor herligt dog at Jesu Blod
mig Sjælefred har bragt
At jeg har skuet Livsens Flod
Og Livsens Brød har smagt
Og ingen Magt mig styrte kan
Om en jeg er saa svag
Thi Jesus Solen gaar foran
Han fører jo min Sag
Liv Vel paa Gjensyn
I 4 Dage Maserede de nu udafbrudt fra Morgen klokken 4 til Aften klokken 8. Fødderne vare ømme og Ryggen smertede af oppakningen. Mange kunde tilsist ikke komme med.
Her stanse hans Dagbogs obtainelse og Mandag den 28 modtog jeg et Kort fra Heinrich Blunck, hvor han medelte mig, at min Broder var saaret og bragt til et Lazaret. Ennu var haabet ikke slukt, men som Dagene gik Angsten den kom, og den 7 Oktober modtog hans
[ fortsættes ] |