| Breve |
[ fortsat ]
Vor Varme middagsmad og Kaffen faar vi om Natten, da Fjenden ikke maa se Røgen. Her lader det til at man har Brød i overflod, blot intet dertil. Det sidste fra Eder har jeg fortæret iforgaars. Lidt smør havde jeg sparet. Jeg har ogsaa nogle Kødkonserves, men det skal helst varmes. Det gør vi ved vort Stearinlys. Det gaar helt godt i de tynde Blikdaaser - Ja, mine Kære, Herren alene ved, hvorlænge jeg har tilbage. Har han bestemt, at jeg skal blive herude, saa er min Bøn, at jeg maa faa en let Død. Jeg ved jo, hvor jeg gaar her. Jeg kan virkelig sige, jeg er ikke nedslaaet, men frimodig. Gysen kommer, naar jeg ser en hort saaret Soldat paa en Baare. Godt er det ogsaa, at vi nu endelig har godt Vejr. Lidt kold er det nok, værre er Livet i Felten ved Regn. Nu været Alle, mine Kære, hjærtelig hilset fra Eders
hengivne Andreas.
Siden sidste Søndag har jeg ingen Post. |