| Levnedsskildring |
Ungkarl Nis Peter Andresen Dela er ældste Søn af sine Forældre Jes S. Dela og Maria Dela født Damm, var i sin Barndom meget svagelig, blev gjentagende gange opereret, Polyper i Hals og Næse, blev med Aarene bedre dog Blodarm og ½ døv, vie tænkte ikke, at hvor Søn Peter blev Soldat dog det slog feil som saa meget andet, dog var hvor kjære Søn i 20 Aarsalderen bleven ret kraftig. 1 Juli 1915 kom Peter her Hjem til Jerpsted, Aaret forud havde han været Huskarl paa Misions-Hotellet i Tønder, var meget Barnlig i sine Fornøielser og Fritids Udnyttelser, og optaget af Misionsbevægelsen, og dog var det for hvor gode Søn, som om Indkaldelsen ikke kom hurtig nok, det var med ham som om den grufulde Krig kunde faa Ende, naar han kom med, blev uddannet i Schlesvig, dengang var Ernæringen god, var lovet Hjemlov i Juledagene 1914, blev meget skuffet da hans Kompagni den 23 Desbr. skulde afgive godt 100 Mand af de best uddannede til Fronten i Vest, Transporten afgik Juledag fra Slesvig, hvor kjære Søn kom saa til 11 Kompagni Regt N. 86 førdste gang i Stilling Nytaarsdag 1915 ved Schauny i Frankrig, skrev mindre Breve hver Uge fra de forskjellige Stillinger, det sidste Brev er fra 3 Juni 1915, hvor han Melder om at Englænderne eller rettere Hovedsagelig de sorte Englænder hver Dag og Nat gjør dem Livet og Stillingen meget svær, dog skriver hvor kjære Peter, at give vore Skyttegrave af, gjør vi ikke, for vie bliver dog afslagtet af de Sorte, det var de alle ikke i mindste Tvivl om, hele Kompagniet gik Tabt efter hvad vie har Erfaret, den 6 Juni, dog skal der være heelt enkelte Kammerater Saaret i Fransk fangenskab. 1 Mai 1915 fik vie gjennem Røde Kors fra en Kammerat Medelt at hvor kjære Søn, havde faaet et Skud i Hovedet og var stragx Dø, dog har samme Kammerat efter Regimentets Medelelse, ikke vilde Underskrive en Døserklæring dette er det sidste vie ved om hvor kjære Søn skreven af hans Fader
Jes S. Deal Entreprenør
fortiden Jerpsted ved Hoyer
den 15.4.1918 |