| Levnedsskildring |
Som det fremgaar af de paa Mindebladets første Side givne Oplysninger, stammede afdøde Philipp Diehl fra Rhinlandet; Ph. D. er opvokset i et Katholsk Hjem; han lærte Murerhaandværket; som Mursvend kom han til Nordslesvig, her til Haderslev, og her blev han bosiddende da han her lærte sin Hustru at kende; for sit Ægteskabs Skyld ønskede han at blive undervist i den Lutherske Trosbekendelse og Lære. Dette skete i Aaret 1906, som Afslutningen af denne Undervisning modtog han den Hellige Nadver i Gml. Haderslev Kirke og dermed optoges han i den Lutherske Kirke; samme Aar, i November 1906 indgik han saa Ægteskab med Dora Frieda Hansine Jacobsen, Datter af Blikkenslagermester Jacobsen hersteds. Den forannævnte Undervisning modtog han af mig, som den Gang var personel Kapellan hos Hr Pastor Lic. Prahl i Gammel Haderslev, og ved denne Lejlighed lærte jeg Ph. Diehl nærmere at kende. Han besad et let bevægeligt Temperament; et blødt, men vankelmodigt Sind. Dette har voldt ham selv og hans Hustru og Børn ikke saa faa vanskeligheder. Mere end en Gang har jeg saaledes maattet træde hjælpende til. Men det skal udtrykkelig bemærkes, at han Uagtet de nævnte Vanskeligheder, som var begrundede i hans Karakter, dog paa den anden Side besad en rørende Hengivenhed og Trofasthed overfor sin Familie; i enkelte Øjeblikke kom denne side ret for Dagen, ligesom han da ogsaa var tilgængelig for Guds Ord. Jeg er ikke i Tvivl om, at Diehl mere end én Gang har følt, at Gud Arbejdede paa hans Sjæls Frelse og kaldte ad ham, et Arbejde som Indkaldelsen til Deltagelse i Krigen ikke afbrød, men sikkert fremmede. Hans Breve hjem, vidne om, hvor trofast han var sin Familie Hengiven; til Tider vidne de om stor Nedslagenhed i Sindet, Utilfredshed med de Vanskelige Kaar, som Feltlivet bringer med sig, til andre Tider lægger han Frimodighed og en vis Hengivenhed i Guds Vilje for Dagen. I et af hans sidste Breve læser man noget af Dødsanelse, han skriver fattet derom og søger at opmuntre sin Hustru til ikke at forsage men tro Gud og tage sig ret ad deres smaa Børn, thi deres som sin Hustrus Liv med alle de smaa som de store Hændelser og Fornødenheder tager han Del i ogsaa under Feltlivets Besværligheder. Et Brev fra hans Syge- og Dødsleje, som en Sanitetsunderofficer har skrevet hjem for ham, vidner om, at Diehl har nyttet de sidste Dage i sit Liv til at tale med Gud og søge Ham, der siger: Kommer hid til Mig alle, som lide Møje og ere besværede, og Jeg vil give eder Hvile. Maatte ogsaa Diehls Bortgang være bleven en Hjemgang til Ham !
Haderslev, den 3. August 1918
N. Jørgensen.
Præst ved Hospitalskirken. |