| Levnedsskildring |
[ fortsat fra #6 ]
kjære Søren ofte hjem vi er som Brødre, ja i kan tro at det er først nu at man forstår hvad det er at have gode Kamerater. I hans sidste Brev skrev han også om, vi har sådan gode Kamerater vi lever som en stor Familie. Og det samme har nogle af Kameraterne også skreven Søren var vor bedste Ven og til enhver til kunde han holde Modet oppe både på sig selv og på os andre. Kjærlighed og Længsel efter Hjemmet lyste ud af hvert af hans Breve. Æret og velsignet være hans Minde.
----------------------------------------
[ fortsat fra #2 ]
Mai 1915 blev han indkaldt. Han kom til Schverin i Meklenborg hvor han blev uddannet. Den 30 Juli måtte han reise til Fronten, på Reisen fik han Blodforgiftning i Lillefingeren på den ene Hånd og måtte have skåren i den tre gange på Veien til Rusland, i Thomasschano i Rusland blev han indlagt på et Lasaredt den 7 August, derfra blev han ført til et Lasaredt i Frankfort a. M. der kom han 13 August hvor han opholdt sig til den 21.9.15.
[ fortsættes, se #3 ] |