| Levnedsskildring |
[ fortsat fra #5 ]
der så havde forbunden ham bedre og givet ham en indsprøitning for Smerterne, Søren havde da bedt om at skrive det til os men de måtte ikke gøre os urolige, de forlod ham Klokken 1 om Natten og da havde ønsket ham til lykke til hans Fødselsdag den 4 Oktober om Formiddagen K 9 denne Dag drog han sit sidste Suk. Doktoren havde sagt til hans Kammerater at Søren var sovet så rolig og stille hen. Om eftermidagen havde hans Kamerater båret ham ud og begravet ham på en Soldater Kirkegård lidt vest for Stanislau hvor de havde bedt en bøn til Gud for ham og for os når vi skulde modtage det tunge Budskab. Han havde to gode og trofaste Venner de var sammen i Jablonne og reiste sammen til Fronten de stod altid side ved side og delte ondt og godt med hverandre. I kan tro det er herlige Kamerater skrev hvor
[ fortsættes, se #6 ] |