| Levnedsskildring |
En Levnedsskildring over Christian Clausen kan kun blive meget kort, fordi det Liv, som laa foran ham og som syntes at skulde blive et jævt og muntert, virksomt Liv paa Jord ret egentlig skulde til at begynde.
Skønt opvokset under noget omskiftelige Forhold, var hans Hjem hans Forældre og Søskende hans et og alt, og da han efter at være konfirmeret kom i Hjemmet hos en Morbror for at begynde sin Uddannelse i det Fag, som havde hans eneste Interessen nemlig Landvæsenet, blev dog saa at sige hver Fridag anvendt i Hjemmet hos alle de kære.
Af Venner og kammerater havde han i Forhold til andre unge Mænd i hans Alder kun faa, og det kom vel af, at de Steder, hvor man lettest samler sig Kammerater, nemlig i Værtshusene ved et lystigt Lag, der kom Christian ikke, men til Gengæld var de, der sluttede sig til ham ogsaa han virkelige Venner.
Sin Virksomhed i Landbruget optog ham med Energi og Interesse og han tog del i hele Bedriften, som var det hans egen. Hente det, hvad ikke saa sjældent skete under de vanskelige Forhold under Krigen, at for Bøvl og Besvær Fyraftenstiden ikke saa nøje kunde overholdes, saa skulde man af den Grund ikke se sure Miner paa Christians Ansigt. Derfor holdt ogsaa Morbroderen stadig fast paa ham, fordi han i ham havde en god Ven og trofast Arbejdsfælle.
Efter godt 2½ Aars Ophold hos Morbroderen blev han i Nov. 1916 indkaldt, og før han i Maj 1917 kom til Fronten var han en kort Tid hjemme paa Orlov. Han var bleven en stor, kraftig og køn ung Mand og det var
Side 2.
alle hans Paarørendes Mening som Bedstemoderen udtalte da han tog Afsked for at gaa den farlige Gang: "Vorherre holde sin Haand over ham, for han er rigtig nok for god til Kanonføde".
Sommeren forløb nogenlunde og alle hans Kort og Breve fortalte det samme, at han fandt sig med Taalmod i Skæbnen og haabede paa Gensyn i Hjemmet med sine kære.
Sidt i Sept. blev han udtaget som Deltager i en farlig Patrollietur og efter at han og Kammeraterne i god Behold var vendte tilbage fik han tildelt Jernkorset samt Tilsagn om en Orlov til Hjemmet. Med Orloven trak det af forskellige Grunde noget ud men endelig fik han Dagen at vide naar han kunde rejse, og saa gik han glad med Kammeraterne til sit farlige Arbejde fordi han vidste, at om faa Dage var han hjemme. Rejsen kom før, men ikke til det Hjem han tænkte paa. Mens han og Kammeraterne var i Færd med Pigtraadsarbejde sprang en Skrapnell oven over dem, Christian blev ramt af 2 Kugler, sejnede om uden en Lyd og var død med det samme.
Atter var et haabefuldt, dygtigt og afholdt ungt Menneske bleven et Offer for denne rædselsfulde Krig, der førtes for en Sag, som ikke var hans, men var ham saa inderlig imod, og atter var et Hjem bleven ramt af en Sorg som sent vilde glemmes.
Hans Lig blev senere ført Hjem og ligger begravet paa Skærbæk Kirkegaard, hvor de, der holdt af ham nu kun har hans Grav at frede om.
Virkelyst d 27 April 1919
P. Andersen |