Levnedsskildring |
Sofus Clausen var Søn af Claus Clausen i Rødding, der var mest kjendt under Navnet Claus Post, fordi han i mange Aar kjørte Postvognen fra Rødding til Hygum og Lintrup. Sofus var den næstyngste af 4 Brødre, men nu den sidse levende, den yngste faldt i 1917 den ene reiste til Danmark under Krigen og døde efter en Opperation den ældste døde pludselig engang han var hjemme på Orlov da han var Soldat før Krigen. Det var et tungt Budskab for hans gamle Fader, da Dødsbudskabet kom om Sofus, han var jo nu den sidste af de 4 raske Drenge, og han havde håbet at få ham hjem til støtte nu på hans gamle Dage. Den sidste Gang Sofus var hjemme blev hans lille Dreng døbt, og da faldt det ham meget svær at tage afsted, og det blev jo ikke lettere, da efterretningen om at Broderen var falden netop kom den Dag han skulde reise. Sofus var en rolig og stille ung Mand, afholdt overalt hvor han kom som Brevbærer, var altid tjenestvillig og flink. Af de Breve og Kort som han skrev til hans kære herhjemme kunde man se at hans Tanker altid dvælede hos dem og at de Kort han skrev under hans Sygdom håbede han til det sidste at han nok blev rask og kom hjem igjen, men det har jo været Vorherres Vilje at han blev en af de mange som blev der ude.
Ære være hans Minde.
Brøstrup den 1st Mai 1919
Christen Wonsbek |