| Levnedsskildring |
Barndom Ungdom og Soldatertid.
Hans Christiansen blev født i Lysabildskov den 2. Mai 1893 som tredje Søn af Gaardejer Jørgen H. Christiansen dersteds. Han kom i Skole da han var 7 Aar gammel og blev Konfirmeret Palmesøndag 1908 i Lysabild Kirke.
H. C. kom strax efter Konfirmation ud at tjæne, og havde forskjællige Pladser i Sognet inden han i Oktober 1913 indkaldtes til Soldat. Han blev tildelt Infanteri-Regimentet N. 128 som havde Garnison i Neufahrwasser. Han skrev aldrig noget om, at de havde det særlig stræng ved Tjenesten i Garnision, men derimod, at han i Almindelighed havde det godt.
Samliv med Kammeraterne og med Hjemmet under Krigen.
Ved Krigens Udbrud i August, kom hans Regiment strax til Rusland. En Søn af Dyrlæge Dau, Havnbjærg, som han hele Tiden havde været sammen med, - , var skriver han, hans bedste Kammerat, de var stadig sammen og døiede baade Ondt og Godt med Hinanden.
I et Brev til Forældrene fortæller han blandt Andet ogsaa følgende:
Kommen ned i en russisk Skyttegrav, hvor vi forløbig maatte blive, var det næsten ikke til at holde ud, thi der laa dynger af Lig dernede og der var en frygtelig Stank, inden vi kunde faa dem begravede.
H. C. var hjæmme i Orlov i Julen 1914, og var han endnu ved ret godt Mod da rejste bort igjen.
Han faldt foran Warschau den 12 Juni 1915, ramt af en Kugle i Brystet og var død med det samme. Hans Feldwebel skrev i Brev til Forældrene, at han faldt som en tapper Soldat, men han (Feldweblen) kunde ogsaa med god Samvittighed meddele Dem, at deres Søn ogsaa faldt som en troende Kristen.
H. C. skrev nogle Dage før han faldt, til sin Søster Anne, at dette maaske var det sidste Brev han skrev hjem. Vi maa vel deraf slutte, at han vistnok har havt en Anelse om, at hans Jordeliv snart var forbi.
Lysabild i November 1917
Peter A. Andersen |