| Levnedsskildring |
Jeg vil begünde fra hans förste Barndomsaar, hans Moder döde tidlig fra ham kuns 1 Aar gammel, er bleven opdragen med sin Broder Sofus af fremmede Husholdere. Hans Fader kjörte dengang Postvogn fra Lintrup til Rödding, og börnene var for det medste dem selv overgivne, indtil 7 Aar var han svag og sygelig. Senere kom en gammel Tante til dem hun har sörget got for dem.
Han har gaaet i Skole i Lintrup og er blevet konfirmeret den 23 März 1902 i Lintrup Kirke. Siden sin Konfirmation har han tjent 1 Aar, en Tid lang er han hjemme og körte Postvogn til Hügum.
1 Aars Tid för han blev Aktiv Soldat er han Postbud i Skodborg. Han Intresserede sig for denne Virksomhed med Liv og Sjel.
Fra 1910-12 er han Aktiv Soldat i Berlin. Efteraaret 1912 begyndte han at tjene Postvesenet igjen her i Rödding. Siden den Tid har jeg lärt min Mand at kjende, (oven for fortalte har jeg efter hans fader). Han er en rolig god og beskeden Mand. Afhold af alle dem han kom i beröring med, er serlig har vist sig da han blev inkaldt til Hären. Men vores Lykke er kuns saa kort, vi maatte kun have Lov at leve med hverandre 1 Aar. Vi har kuns kendt Solskinsdage ved hinandens Side. Vores lille Pige er hans et og alt, vi var hans Paradis her paa Jorden. Saa kom Krigen, og han blev inkaldt den 5 August intil 17 August blev han uddannet som Sanitäter i Berlin. Saa gik det nest paa til Frankrig han var med i mange haarde Kampe i Öst og Vest, intil förste Gang han kom paa Orlov fra 10 Jan. til 20 Januar 1916. Den 14 April 1916 kom han for anden Gang paa Orlov, til den 2 Mai. Fra den 16 August 1915 til den 30 August 1916 var han paa et Proviantamt i Frankrig vor han havde det rigtig got.
Den 30 August 1916 blev han saaret af en fjendlig Shrapnell Kugle i höjre Laar, i flere Dage laa han paa Lazarettet i Frankrig intil den 6. September blev han flyttet til Tyskland paa en Lazaret i Düsseldorf. Han laa paa Lazarettet til den 22 Oktober, saa kom han atter paa Orlov, og det blev den sidste Gang vi saa vores kjere fader. Efter endt Orlov kom han til Berlin og blev udannet til Infanterist. Den 4 Aprill 1917 kom han atter til Frankrig og maatte nu gaa med Vaaben i Skyttegraven imod sine Fjender. Det fald ham serlig svert, skrev han til Herr Provst Schmidt, men Guds Vilje skee i Himmelen saaledes og paa Jorden, han havde hidtil hjulpen baade Venner og fjender, og derfor fald det ham saa svert han vilde saa gjerne göre got vor han kunde. Den 25 August kom han til Östfronten hvor han faldt paa Valpladsen ved Riga, den 2 Sep., ramt af en Kugle i Hovedet.
Anna Clausen, Rödding den 29 Oktober 1918 |