Levnedsskildring |
Disse faa Linjer til Minde om min faldne Søn Gaardejer Paul Christensens Levnedsløb.
Min Søn, der interesede sig i stærke Grad for Landvæsnet overtog i Aaret 1912 sin Faders Fødegaard, i Arv efter sin Bedstefader. Det skal betegnes at min Mand døde i sin tidligste Alder, og jeg med Børnene drog hen til min Svigerfader. Som sidstnævnte døde 1912 maatte min Søn tjene som aktiv Soldat i et godt halv Aar i Bremen; men blev søgt hjem, da der ingen var til at styre Gaarden. Da Krigen brød ud i 1914, havde han netop Gaarden under reparation; men maatte Grundet paa Krigen forlade det hele, sit Hjem, mig og sine Søstre.
I lang Tid blev han uddanet i Flensborg og siden i Sønderborg og derfra til Fronten i Belgien, hvor han var i fire Maaneder, indtil en fjendtlig Kugle gjorde en brat Ende paa hans unge og bramfri Liv.
Skreven af hans Moder; Maria Christensen
og hans Søstre: Christine Cicilie og Mathie Christensen
Borrig, den 1. Nov. 1917 |