Bliv indtaster

Projekt	Sønderjyske Arkivalier
Arkivskaber	Landsarkivet for Sønderjylland Forskelligt
Arkivserie	Mindeblade for faldne
Indhold	C -

Den faldne
Efternavn	Kunne ikke udfyldes
Fornavn(e)	Kunne ikke udfyldes
Fødselsdato	Kunne ikke udfyldes
Fødested	Kunne ikke udfyldes

De andre oplysninger fra mindebladets forside

Levnedsskildring

Levnedsskildring

Min Søn Kristian, er savnet den 20 August 1914. Han laa aktiv i Thorn, og kunde have kommet hjem i Septbr 1914 Efter at han havde tjent i 2 Aar. Var tjener hos en Overleutnant von Reis.  Det sidste Brev som han skrev til os er skrevet d 17 August 1914 hvori han skriver nu rejser vi igen tilbage fra Frankrig ind i Østpreusen over Allenstein, (de blev jo straks i Begyndelsen flyttet fra den ene Front til den anden) og maaske marschere vi i Morgen over den Russiske Grænse, nu maa i have Farvel kære Forældre i fald vi ikke skal ses mere - Det er det sidste vi har fra ham. Derfor ligger der jo heller ingen Breve af interesse fra hans Haand, da han jo er forsvunden omtrent straks. En dag i 1915 laa der et kort fra en Nissen fra Tinglev skrevet i Frankrig til en Ven C. Christiansen og da der ingen Christiansen eksisterede her i Byen har Posten eller Brevbæreren jo ment det kunde være til min Søn. Han skrev; Gode Ven! Hvordan har du det? jeg er nu kommen til Frankrig efter at være saaret, og har ligget i Flensborg paa et Laseret i længere Tid. Da jeg saa dette Kort, der var gaaet forkert, det var jo til en anden som denne mand havde ligget sammen med i [kanikkelæse] Christiansen - men de havde jo alle ligget aktiv ved samme [kanikkelæse] og ved 61 Inf Regmt. troede jeg at det var for os et Fingerpeg fra Kongernes Konge til at finde og komme paa Spor efter ham. Jeg skrev saa til denne Nissen, og bad ham om Oplysninger hvis han kendte ham og [tåre] vidste noget om ham. Jeg fik til Svar at han havde skrevet til en Ven Christiansen og Kortet var altsaa gaaet forkert. Men han vilde gerne opfylde vor Bøn saa meget han kunde. Han var saa gaaet til 10 kampagni der traf han to Kammerater som havde været sammen med Kristian i Fægtningen ved Gumbinnen, den ene havde hørt at Kristian havde sagt at nu kunde han ikke mere og var sunken ned, men derefter havde slæbt sig hen til en Kornskok, han havde faaet en Kugle i Laaret. De maatte jo forlade ham, da de maatte vige for Russerne ogikke kunde faa Tid til at tade de saarede med tilbage.

Bilag/breve

Breve

At han var afholdt og agtet som en dygtig Landmand, beviser, at en af Sundveds dygtigste og velhavenste Bønder i Foraaret 1915 bad mig om, naar Krigen da snart var forbi, og Kristian da maatte komme tilbage fra den vilde Dyst, maatte faa ham til Bestyrer paa en Gaard han havde købt nede ved Alssund. Han vidste ogsaa hvad for et Folk han tilhørte. Og led dette Folk Nød gik det ham ogsaa til Hjerte. Han mødte gerne, til alt godt hvad Folket samledes om. Til Gudstjeneste i Frimenighedskirken I Sundeved vilde han gerne. Vi maatte være glade for en saadan Søn. Ja gid han maa komme tilbage igen til os og hjælpe at opbygge og rejse alt det der er, -- og vil blive endnu inden denne skrækkelige Tid faar en Ende.  Dettte skal være mine og min Hustrus Mindeord over vores kære savnede Søn, men med det faste og stærke Haab, at det Løfte han gav mig og mine, den Vinter aften, da han kom i Sne og Kulde, at han vilde komme igen og hjælpe os, - maa gå i Opfyldelse. Og skulde dette Haab svigte, saa maa vi bøje os for den kære Gud i Ydmyghed og Tak for alt hvad han havde givet os i denne søn. Derfor skal det ogsaa lyde fra vore Læber Ske ikke min, men Din Vilje o Herre. Lundsgaard ved Kliplev den 23 Oktbr 1917 Anders Christensen

Skjul dokument