| Levnedsskildring |
1904. d 8 Februar, og Brylluppet stod i hendes Hjem d 29 Oktober samme Aar. Og vort kære hjem blev Brøstrupgård. Johan Clausen var en Hjemmets Mand, Landmand med Liv og Lyst og Dygtighed, ja som han kunde arbejde sammen med sine Piger og Karle arbejdet under hans Ledelse blev ikke som en tung tjeneste, men han forstod af få disse unge interesserede i Arbejdet, så der kom liv i arbejdet. Johan Clausen var fremfor alt en ydmyg Kristen. Efter to i ægteskab fik vi en lille dødfødt Pige, det var hårdt ved os begge, men værst for ham, og det blev vort eneste Barn. Så gik der nogle år hen, så en skønne dag kom Johan og sagde at nu kunde vi få Børn fra et Hjem, og han syntes vi skulle tage fire, dette for at bevise ham, som en stor børneven. Vi fik kun to Børn en Dreng og en Pige og lille Margreta blev Johans et og alt. Johan Clausen holdt ikke af at offentlige Hverv, blev han ikke hel fri, han blev valgt til Formand for Frimenighedens Gård i Rødding "Højskolegården", og dette Hverv røgtede han til gensidig Tilfredshed. Han var ogsaa med i Byggeudvalget for Frimenighedskirken i Rødding. Da Krigen brød ud i 1914 kunde Joh Cl. se tilbage på 10 gode og lykkelige Aar på Brøstrupgård.
Han stod i sin bedste Alder og Gården var nu i den Stil, han havde ønsket sig og over dobbelt saa meget værd i Pris, som da han købte den, og nu skulde det hele afbrydes. Han blev indkaldt den 1 ste August, og skulde som gammel Landevornsmand møde i Haderslev. Det glemmes aldrig den morgen han rejste, det står for mig som noget rædselsfuldt, som ikke kan beskrives, men må opleves.
Johan Clausen kom til at stå Vagt i Skrydstrup og Vojens til den 22. Septbr. Da han blev flyttet til Bremen. Derfra kom han d 22 Novbr til Belgien, hvor han var i Steenstråle [?] til d 22 Decbr.
han troede ikke selv at han var kommen til Fronten, men det gjorde ham så ondt for de unge der skulde afsted, han følte og led med dem.
Og som han længtes hjem, det var hel oprevende det var hel oprevende for ham at få Besøg hjemme fra |