| Levnedsskildring |
Vor faldne Søn havde før Krigen stor Forkjærlighed for Landbruget, hans største Lyst var det at gaa bag Ploven og at følge Hestene. Ogsaa igjennem Brevene, som vi har modtaget fra Felten fra ham fulgte han i Tankerne Landbrugets gang herhjemme og længtes aldtid efter at kunde vende tilbage, for at optage hans Landmandsgjerning igjen.
Den 12 April 1917 i Slaget ved Arras blev han levende begravet, men tog ingen Skade, han deltog ogsaa i de haarde Kampe i Flandern i Efteraaret 1917. Da den store Offensiv i Foraaret 1918 skulde tage sin Begyndelse skrev han saaledes til os. Jeg gaar ud i Herrens Navn og gjør min Pligt saalænge jeg kan. Den 12 Mai 1918 skrev han til os at der stod haarde dage for, men vær ikke ængstelig kjære Forældre, Gud kan ogsaa denne gang bevare mig naar det er hans naadige Villie, og skulde vi ikke sees mere her paa Jorden, saa beder jeg min Himmelske Fader om at vi maa samles i hans Rige, som Gud saa gjør det er det bedst og jeg beder. Skee ikke min men din Villie Herre. Det var hans sidste Brev.
Ved et Stormangreb d. 14 Mai hvori han deltog blev han haardt saaret tagen til Fange af Englænderne og blev af dem bragt til et Feldlazaret hvor han næste dag altsaa d. 15 Mai afgik ved døden og blev begravet paa en engelsk Kirkegaard i Davours i Frankrig.
Tvismark Rømø d. 5 Januar 1919
Jens Christian Bundesen |