| Levnedsskildring |
Broder Christian, ja, om ham kan der skrives meget godt, han var næstældste Søn af Slotsgartner Behrens i Gram. Efter at have besøgt Hejls Efterskole lærte Christian Gartneriet, som han omfattede med stor Interesse. Meget begejstret var han for sit ophold paa Testrup Højskole. Da Greven saa tilbød ham Pladsen som Skovfoged i Laasted ved Gram, tog han med Glæde imod den. Her dannede Christian for vore gamle Forældre og os yngre øskende et lyst og lykkeligt Hjem, han elskede sin Gerning, hvor var det en Glæde at se ham om Morgenen gaa sin Tur i Skoven, saa sund og kraftig var han. Den 28 Maj 1909 giftede Christian sig med Cecilie Kjær fra Hjartbro ved Bevtoft, de to hjalp altid hinanden med Arbejdet naar Christian var hjemme, men kunde altid træffe dem begge ved samme Arbejde, det gik saa let for dem, og lykken var saa fuldkommen for dem, 2 Smaapiger og en lille Dreng har de, de var altid sammen med Far og Mor, Desværre var det kun saa kort de fik lov til at beholde Far, den ældste er 8 og den yngste 4½ Aar. Hvor var Christian begejstret for vor Sag, han fik lige Lov at skimte Genforeningens Glade Haabs Opfyldelse, Christian døde efter kun 8 Dages Sygdom paa Lasarettet i Rendsborg af Lunge og Brysthindebetændelse den 26/10 18. Paa sit Dødsleje sagde han til sin Hustru "Dersom det er Vorherres Vilie at jeg skal dø nu, saa vil jeg gerne Hjem og begraves, for nu bliver Slesvig dansk".
Han hviler nu herhjemme paa Gram Kirkegaard. Vi har en Skat af dejlige Breve fra vor kære Christian, Længselen efter Hjemmet gaar igennem dem alle, og den største Trøst i vor store Sorg er at Christian i de tunge Krigsaar havde fundet sin Frelser. - Her et Par Brudstykker af hans Breve:
[øverste venstre hjørne] 3
hver anden Aften sammen, og mere og mere beskæftigede vi os med Guds Riges Ting og vor egne Sjæle. Behrens havde Egens Natur med det rene Løvspring, men foldede hans Sjæl sig langsomt ud i Naadens Solskin, saa gid det til Gengæld støt og redeligt. Mens andre Landsmænd syntes at hentørres i des golde Krigerliv, saa blev han Maaned efter Maaned mere optagen af de ene Fornødne.
Efter Aarelangt Samliv skilles vore Veje ved Juletid i Fjor, men vi blev i stadig Brevveksling. Af denne fornam jeg, at han under nogle Maaneders Garnisionsliv i Hamborg hentede sig megen Opbyggelse og Velsignelse i det kendte Læseværelse i Havnegade.
Længselen efter Freden, Hjemmet og Familien var den røde Traad gennem hans Breve og Samtaler. Efterhaanden var jeg som "hjemmevant" i hans Skovfogedsted, om hvilket han skrev i August, at han "ikke vilde bytte det bort mod en af de faldbudte og efterspurgte europæiske Kroner og Hertughatte". Den 15 Oktober fik jeg et glædesstraalende Brev fra ham, i hvilken han adviserer en Æske med Frugt fra vor egen Have i Laasled", mens Brevet i øvrigt var en Jubelhymne og Takkesang over Freden, som nu dagedes: "Gud ske Lov og Tak for al hans Barmhjertighed og Naade mod os. Hvor er jeg dog glad og forventningsfuld", begynder Brevet. og det slutter: "Denne Gang tror jeg, at vi kan fejre Julen i vore Kæres Kreds. Herren hjælpe os, at vi ydmygt og taknemlig kan modtage alt af hans Haand".
Mange glemmer Gud, naar Glæde og Forventning fylder Sindet. Behrens var naaet til at give Gud Takken og Æren for det altsammen. |