| Levnedsskildring |
I Niels T. Bundegård har vi her i byen mistet en af vore flinkeste unge mænd og familien en god og kærlig fader. Hans fader Søren Hansen Bundegård var snedker og han var bekendt for sin akuratesse og gode arbeide. Han opdrog sine børn - 2 sønner og 3 døtre - til flid og orden. Den ældste søn Peder Bundegård lærte sin faders handværk og bosatte sig Brøns, hvor han sad i en god stilling indtil krigen tog ham bort. Under krigen pådrog han sig en fodskade lå 3 år på lasarettet og er nu endelig kommen hjem - med to krykker. Konen var imidlertid død og nu sidder den stakkels mand med sine børn ude af stand til at ernære dem. - Niels Bundegård havde lyst til landvæsenet og han kom derfor efter endt skoletid ud at tjene og var allesteder vellidt for sit raske og behagelige væsen. På efterskolen var hans sind bleven vakt for al god ungdomsidræt og han gav gerne møde i de unges lag. Efter endt soldater tjeneste giftede han sig med Helene Jensen fra Hvidding og købte en mindre landejendom som de ved fælles stræben drev op og forstørrede så at de sad som velstående folk da krigen brød ud. Med tungt hjerte drog han afsted, men kærligheden til hjemmet holdt modet oppe. Han søgte altid i sine breve at tale opmuntrende ord til sin hustru. De måtte ikke vide hvor ondt han stundom havde det. Han og seks kammerater fik deres død medens de sad i en "understand" ramt af en granat. Krigen havde gjort ende på et smukt og godt familieliv.
Søndernæs i Febr 1919
E Boisen |