| Levnedsskildring |
Den faldne Ludwig Herrmann Brodersen som fald den 17 Februar 1916 i Bryssel ved et Ulykkestilfælde havde i de sidste 5 Aar før Krigen opholdsstedet i Hokkerup hos sin Søster. Sin Kone Døde jo 1911 den 17 Marts i Barselsengen. I den vorløbne Tid var det ellers en rolig Mand og en god Fader for sine Børn. Mens Sorgen havde gjort dybe Tanker hos ham.
sin Søn
Hans
-----
Den afdøde Ludvig H. Brodersen som ved et Ulykkestilfælde blev slaaet i Hovedet, da han under Krigen laa i Bryssel, saa han døde kort efter, efterladende 4 uforsørgede Børn, hvoraf de 2 endnu gik i Skole. Moderen var da allerede død flere Aar i forveien og Børnene sat ud i Pleie hos Familien. Ludvig Brodersen er født paa Vilsbækmark som ældste Søn af Landmand Hans Brodersen og Hustru født Hohwy. Da han som ung var lit sværmerisk fik han ikke Fædrenegaarden men maatte skøtte sig selv, og giftede sig saa ogsaa ind i smaa Kaar. Som Ægtemand og Fader var han meget god og opofrende, og var derfor en dygtig Arbeider. Han blev ligeledes en meget rolig og respektabel Mand, og al sin Ungdoms Vildfarelse var som veiret bort, Ja stundom gik han i dybe Tanker, som om der var et eller andet der tyngede paa ham, og dette har vel nærmest været over sin forfeilede og forspildte Ungdomstid. Da sin Hustru saa døde i 1911 blev han helt nedtrykt og forsagt, og syntes at nu kunde han ingen Udvei se, at sidde ene med alle de smaa Børn, ingen Moder i Huset det blev ham for tungt. Da var det saa at Familien traadte til og tog Børnene i Pleie. Selv var han en tidlang hos en Sødster og Svoger i Hokkerup.
Som Arbeidsmand var han meget afholdt da han var stille i al sin Færd, og dygtig til sin Gerning, hvorfor han ogsaa altid havde arbeide nok. Saa var det at Krigen kom og han blev indkaldt som Landstormsmand og kom saa til Bryssel, hvor han, da han var paa Vagt paa Banegaarden blev ramt i Hovedet af et eller andet (hvorledes det er skeet vides ikke) saa han kort efter afgik ved døden. Efter sine udtalelser til Kammeraterne har det næsten været som om han har anet at han ikke kom hjem, hvilket ogsaa viste sig at gaa i opfyldelse.
Fred være med ham.
af
Hans Jørgensen
Vilsbæk i Februar 1919. |