| Levnedsskildring |
og vilde besøge ham og bringe ham Post, det var dem en stor Overraskelse at finde ham død. Da han blev begravet bar Kammeraterne ham til Graven, hvor han ligge jordet med to andre, og de plantede Blomster og et Træ paa hans Grav.
VIII. Samliv med Hjemmet og Slægten derhjemme.
At være borte fra Hjemmet var jo for ham noget helt forkert noget. I den Tid han var i Flensborg besøgte hans Familie ham ofte, for det meste hver fjortende Dag. Det var jo hans Glæde at være sammen med dem og tale med dem. Da han saa kom til Fronten, skrev han næsten hver Dag hjem, og hans Breve bar altid Præg af Længsel efter Hjemmet, særlig da han kom paa Lazarettet dvælede hans Tanke ved Hjemmet og han var altid i den Tro at han nok skulde blive rask igjen. Døden kom jo pludselig over ham da han udaandede den 27 Januar. Det var et haardt Slag for hans Hustru og sine to smaa Piger, samt hans gamle Moder, at tage imod dette uventede tunge Budskab.
IX Den aandelige Føde.
Ligesom til alle de andre der laa i Felten blev Sognets Kirkeblad af Sognepræsten ham tilsendt, hvoraf han i sine tunge Dage paa Lazarettet vistnok har fundet den rette Trøst, desuden blev der paa Lazarettet holdt Gudstjenester og kristelige Andagter.
Side 2.
X. Gudsforhold
Han lod sig ikke meget mærke offentlig med sit Forhold til Gud, men hans Breve bar altid Præg af Haab til den Almægtige Gud vilde holde sin beskjærmende Haand over ham og føre ham lykkeligt og sund og rask ud af denne Trængsels Tid.
Peter Bonefeld
Mommark |