| Levnedsskildring |
Gaansager d 24 Februar 1919.
Jeg vil saa nødig rose min Søn; hans Barndom til hans Konfirmation har været et roligt og stille Liv. Og nu kan der jo nok ligge en spørgen og Grund for hvorfor han kom ikke ud at tjene som Dreng og denne Grund vil jeg ligge for Dagen den Afdøde er ikke den første han er i Amerika han kom ud at tjene men ham jeg en stor spetakkel med, ja ikke med ham men med Prest og Degn for han skulde jo i Skole at lære Tysk og det kom han ikke, for vor han tjente de havde andet at bestille til Drengen og saa lovede jeg mig selv at det skulde ikke skee tiere og jeg holdt ord men efter Komfirmationen kom han til Allerup at tjene og der tjente han først hos Jesper Svendsen 3 Aar ogsaa hos Anders Thyssen 3 Aar som Forkarl og derfra blev hans Soldat og disse to Bønder kan jo best fortælle om den Tid jeg veed ikke noget at fortæle end dette at de gav ham en meget god Skudmaal og var meget godt Tilfreds med ham og disse to Bønder er gode danske Mænd. Men jeg vil hellere fortælle min Livshistorie maaske at den rette Aand bedre kan blive fremdraget som har gjennemstrømmet hvort Hjem, men først en lille Træk fra min Søn der han laa i Husum som Soldat det var ham en stor Torn i Øiet han sagde til mig jeg besøgte ham Fader det gjor mig Ondt at være prøisisk Soldat havde det været Nord paa da havde jeg gjort det med Glæde nemlig at tjene den danske Konge det var hans Lyst. Men nu om mig selv, jeg er født i en By som hedder Terp i Østerlindet Sogn det var Aaret 1860 den 10 Januar min Fader kjender jeg ikke kun min Moder og efter var der er fortalt mig kom jeg til Gram Sogn til Byen Kastrup 1½ Aar gammel til en Mand som hed Kristian Madsen Varming og som havde været dansk Dragon jeg husker saa klar 1864 og 65 var jeg i Skole vi kom en Middag i Mai fra Skole og vi saa forude paa Veien at der kom en masse Soldater og der de kom nærmere da var det Proisere og vi blev bange vi sprang strax over bag en Dige og skjulte os saalænge de var forbi de kom fra Gram og drog efter Voyens. Men saa var det Aaret 1867 da havde vi allerede tydske Gensdarmer og de kunde baade Dansk og Tysk det var af de hersens Overløbere som havde tjent i den danske Hær og det var ingen gode Karle jeg husker saa godt den Dag da han kom og hentede min Pleiefade for de tomlede gruelig med de Danske dette Aar for de vilde jo have alle de danske gjort til Tyskere men det feilede men saa den dag han drog afsted med Fader da Græd jeg og da blev paa denne Dag lagt en Had ind i mit lille Hjerte og den er der endnu og denne Had har ogsaa Gjennemstrømmen mine Børn det er ikke smukt at skrive men jeg fremdrager Sandheden og i korthed jeg blev Gift 1882 og kom til Gaansagerhede de første 4 Aar tjendte jeg, men saa 1886 begyndte jeg som Akordarbeide og Daglønner ogsaadan er min Tid gaaet om Vinteren i Lindetskov om Forsommeren i Mosen og om Sommeren med Leen i Haand til Bønderne og Efteraaret gravede jeg Mergel, men nu blot en lille Træk fra Lindetskov jeg stod ene og arbeidede det var dagen før Rigsdagsvalget v.v. Førsteren kom og spurgte mig om jeg vilde til Valg i morgen jeg siger ja han spurgte saa om var jeg vilde for han vilde jo nok give mid en Dageløn naar jeg vilde stemme paa hans parti men jeg svarede Manden at det blev en Hemmelighed for mid selv det fortalte jeg ingen Mennesker og langt mindre dem han gjorte kort omkring og gik og i den Aand har jeg Opdraget mine Børn.
Fader til den Afdøde.
Anders Brydebøl |