Bliv indtaster

Projekt
Sønderjyske Arkivalier
Arkivskaber Landsarkivet for Sønderjylland Forskelligt
Arkivserie Mindeblade for faldne
Indhold B -
(Alle billeder i serien):
Korrekturlæst
Den faldne
Efternavn Kunne ikke udfyldes
Fornavn(e) Kunne ikke udfyldes
Fødselsdato (dd-mm-åååå) Kunne ikke udfyldes
Fødested Kunne ikke udfyldes
De andre oplysninger fra mindebladets forside
Eventuel anden tekst på forsiden
Levnedsskildring
Levnedsskildring Johannes Bojsen er født d. 17. Nobr. 1888 i HoirupII som ældste Søn af Gaardejer Hans Peter Boisen og Hustru Anne født Borring. Hans Barndom tilbragtes i Hjemmet hvorfra han besøgte Folkeskolen i hans Fødeby. Undervisningen der satte ikke meget dybe spor da den lod meget tilbage at ønske. Efter konfirmationen tilbragte han en Vinter paa Efterskolen i Skibelund hvorfra han vendte tilbage beriget paa Kundskaber og aandelig mere udviklet. Eftr et Aars Tid at have været iblandt fremmede deltog han i Gaardens Drift indtil omkring ved 20 aars Alderen da hans Fader døde og Ansvaret ved Driften af den temmelig store Eiendom blev lagt paa hans unge skuldre. Saa hengik nogle Aar i fredeligt Arbejde, og vi ældre saa paa den unge Mand som en der havde Fremtiden for sig. I Foraaret 1914 overtog han Gaarden og nu skulde der for Alvor tages fat, men saa kom den skrækkelige krig og i Marts 1915 maatte ogsaa han forlade et kært Hjem for at drage hen og kæmpe for fremmede Interesser. Efter en kort Uddannelse kom han til Østfronten i Nærheden af Dünaborg hvor hans Regiment laa. Engang var han hjemme paa Orlov og da besøgte han mig og da kunde man mærke at Tidens Alvor havde modnet Manden i ham. Han udtalte ogsaa det freidige Haab at det skulde lykkes ham at komme Hjem igjen og øve Fredens Gjerning. Men desværre, dette Haab gik ikke i Opfyldelse, d. 14 Juli 1916 ramte de dødbringende Kugle ham fra en Kammerats Gevær ved en Uforsigtighed og gjorde en Ende paa dette stærke unge  og haabefulde Liv der syntes berettiget til saa store forhaabninger.  Tilbage er nu en sørgende Moder og en Sødskendeflok som maa bære savnet af den Broder som de elskede saa høit. Ja hvo kan tælle de taarer uden Gud allene som denne grusomme Krig har bragt frem, og kun han allene kan maale Dybden af den Smerte, som den knuste Familielykke har bragt ind i de tusinde Hjem. Men ogsaa han, og kun han allene, er istand til at læge de blødende Hjertesaar. Skrevet af A.J. Lund. HøirupII d. 6. Marts 1919.
Bilag/breve