| Levnedsskildring |
Naar man skal tegne et Livsbillede af en Person som nogenlunde stemmer med Virkeligheden da er det nødvendig at kende vedkommendes indre aandelige Liv. Dette har jeg desværre i dette Tilfælde ikke havt Leilighed til da Frederik M. Bojsen som den yngre Søn ikke saameget er kommen i [kanikkelæses] med vi ældre Folk og ikke har taget nogen Del i det offentlige Liv. Som dreng og som yngling var han en stille og rolig Karakter der med sit Hjertes hele Kærlighed elskede sit Hjem og sin Familie. Hans Barndom og Ungdom levede han i sit Hjem og i sin Fødeby med Undtagelse af den Vinter han tilbragte paa Efterskolen i Skibelund. Ved Faderens tidlige Død deltog han med sin ældre Broder i Gaardens Drift og ved dennes Indkaldelse overtog han selv Styret indtil ogsaa han i August 1915 fulgte Kaldet til til Fanen for som saa mange andre af Nordslesvigs bedste Sønner at kæmpe lide og dø for Tysklands Magtbegær. Efter en kort Uddannelse kom til Fronten i Vogeserne d. 5 Nobr. og allerede d. 12 December samme Aar fandt den dødbringende Granat Vei til hans trofaste Hjerte. Han fandt der som saa mangen anden haabefuld Yngling en tidlig Død i en fremmed Grav, og vi som er tilbage staar spørgende hvorfor: hvorfor skulde den Ungdom som vi trode skulde tage fremtiden i Arv saaledes rives bort. Ja Herrens Veie er ofte dunkle for os, men vi vil vore stille og i ydmighed bøie os under hans Villie, og vi tror at de Ofre som Nordslesvig har maattet bringe i disse frygtige Krigsaar bærer i sig Forjættelsen om en ny Tids Morgenrøde som vil oprinde til Held og Lykke for vort land og Folk.
Skrevet af A. J. Lund
Høirup II d. 6 Marts 1919 |