| Levnedsskildring |
Stillinge. Infanteriet skyder udafbrudt paa begge sider. Vi staar Post hveranden Nat, ca. 80 m fra den russiske Feltvagt paa en Underoffiserpost for ved vore Grave, vi er dækket af Sandsække Jorden er saa vandrig at vi ej kan grave os ned. Men hvem Gud bevare er uden Fare. Jeg er rask log haaber det samme om Eder. I har jo meget at tage Vare paa derhjemme, det er vil ikke let at faa Høet bjærget nu regnen det ellers ikke saa her. Det er sörgeligt der falde saa mange Mennesker i den skrækkelige Krig, nu er der igjen falden to hjemme fra vor By.
Skyttegraven, den 14 Juli 1916
Kjære Karoline!
Gud bevare Eder alle derhjemme, det er tunge, meget tunge og sørgelige tider, men Gud Herren bevare os og give os snart Fred jeg var sidste Nat paa Post fra 12-2 da vi saa var kommen tilbage,l var der een som troede at have set russerne for ved vor Traad een, to, tre havde han hele Kompagniet allarmeret og i et Øjeblik var det stærkeste infanteriild igang, Artilleri begyndte ogsaa og i tyve minutter som det hele varede havde vi 2 Döde
|