Levnedsskildring |
Afdøde var næstælste Søn af Afdøde Anders M. Bennedsen i Spandet. Efter en
8 aarig mangelfuld Skolegang, kom han paa Skibelund Efterskole. Der lærte han
saameget Dansk, at han kunde skrive nogenlunde og læste ogsaa derefter med stor
lyst. Han har ellers for det meste gaaet hjemme paa Gaarden kun 2 Aar har han
været ude at tjene, men har taget Del i vi Unges Idræt, Gymnastik og Fodbold.
I en Alder af 24 Aar blev han indkaldt til Millitærtjeneste var næmlig
blandt Dem der var bleven Naturaliset, blev taget til sort Husar og
kom til Langführ i Østpreussen. Skulde have lagd i 3 Aar men fik en Knæskade og
blev permiteret efter et halvt Aars Tjeneste med 15 Mark Maanedlig Pension.
Efter Faders Død 1914 i Foråret overtog han Gaarden, havde altid
været Tilhænger af den Grundvigske Lære.
Saa kom Krigen den 7 April 1915 blev vi begge taget til Artillerist og
kom til [kanikkelæses]. Efter 5 Maaneders Uddannelse gik min Broder af til
Rusland. Levede der under Taalelige Forhold næsten paa samme Sted i 2½ Aar,
havde kun Orlov derfra 2 Gange.
Derefter gik Turen til Frankrig, det var i Foraaret 1918. Det var vist
ikke med Sindet, men han klagede aldrig. Hans faste Tro var altid at Gud nok
skulde beskytte ham og føre ham sund og glad hjem.
Somme blev saa Rejsens maal. I hans Breve derefter sporedes en hæmmelig
Frygt især for Flyverne, ja hele Tiden under Krigen har Flyverne været hans
største Skræk, og de skulde ogsaa blive hans Død.
Den 16 Mai 1918 tiltraadte han og en Kamerat en 14 Dages Orlov. De gik fra
Stillingen om Aftenen, havde vel en 2-3 Timers Gang til Banegaarden og kom da
op at kjøre paa en Munisionsvogn. Vognen blev plusselig overrumplet af 4
Flyvere. De sprang straks af Vognen hans Kamerat en Bremer løb hurtigt bort og
smed sig flak ned og slap helskindet fra det. Derimod min Broder, vilde først
have hans Pagage af Vognen, og da han stod og ledte efter det, kom Bomben. Han
fik et stort Hull i Hovedet og højre Side og var død med det samme. Jeg er vis
paa, i det Øjeblik han har staaet der og ledt efter hans Pagage, har hans
Tanker været hos Gud, han har staaet i denne sikre Tro, at Gud nok skal
beskytte mig.
Og Gud beskyttede ham, han tog ham hjem til sig i de lyse Boliger.
Spandet den 24 Januar 1919
Jens Bennedsen |