| Levnedsskildring |
Mindeord over Søren Andresen!
Vi der har staaet S.A. nær har agtet og skattet ham som en god, dygtig og brav ung mand. Beskeden var han i al hans Færd. Desuagtet var S.A. en af dem der Tjener Samfundet vel, gerne var han saavidt hans Evner rakte, med i alt hvad der var sundt og godt hvad der Tjente Samfundet hans folk og det Land han elskede, og tro var han mod alt han skænkede sin Tillid.
Hans Mening og danske Sindelag forsvarede han aaben og ærligt, som som engang ef af hans Modstandere engang sagde, Netop derved lærte jeg at agte og skatte ham. Kun alt for hurtig blev hans virksomme haabefulde Liv afbrudt.
Med lyst og Interesse begyndte han 1911 hans Virksomhed som Landmand her i Øster-Terp og det maa vel siges han havde gode Betingelser for en god Fremtid, daade hvad det praktiske og et godt Hjem angik Hans store Forhaabninger saa han desværre ikke opfyldt. - De tunge August Dage 1914 havde ogsaa Bud til ham. Den 4 August forlod han Hjemmet her, for aldrig mere at vende tilbage. Hvor var Afskeden ham Tung, Aldrig glemmer jeg hans Afsked med Barndomshjemmet der stod saa højt for ham, og altid var hans gode Tilflygtsted, det han var saa Taknemmelig for. - Var afskeden end tung, saa forstod han at søge Trøsten hvor den er at finde. Forstod i med og Modgang at lægge alt i Guds Faderhaand. Han gjorde de Ord til sine "Ved Sorg og selvskabt Plage der intet retter ud, intet kan det tage, alt kan du faa af Gud".
Fra Flensborg kom han til Berling og derfra til Frankrig. - Fra rejsen derned skrev han flere Gange. Hvor er her kønt men hvad nytter det alt sammen, Tankerne er hos dig og dem derhjemme. Mere og mere gik hans Tanker hjemad da først de trætte og sløve naaede Frankrig og saa de mange Flygtninger kun medførende de allernødvendigste Ejendele, som de Tildels lagde paa en Ko eller lignende. Hans Medfølelse med dem var stor, og hans Bøn var, "Gud skaane vor Hjemstavn for Krigen" - Senere skrev han "Tyskerne gaar jo stærk fremad og der er Tale om Fred, lad os bede Gud at han vil bevare os bægge sunde og raske og at vi maa faa lov, at fortsætte med hverandre i god Forstaaelse som hidintil"
Det skulde være anderledes. Dagen efter blev han skøndt ikke i Kamp, ramt af en Granat, og med ham 8 andre. Han var død med det samme. Den 6te Sept. blev han med 8 Kamerater jordet paa Kirkegaarden i Hiriminil ved Lüneville. Først Dagen efter han var jordet naaede Brevene ham, det han havde længtes saa inderlig efter.
Vi der savner ham vil bevare hans Minde i Ære. Tak til ham for de gode og kære Minder han efterlod sig.
Tak kære Søren den Trofaste Mand du var. Matte haabet om Gensyn være vor rette Trøst.
Sørens Kone |