| Levnedsskildring |
Barndom og Ungdom
Peter Andresen blev født den 11te December 1895 i Lysabild, blev døbt den 14 Januar 1896 og blev Konfirmeret af Pastor Langlo Palmesøndag 1910. Han var jævnt godt begavet, men var just ikke særlig dygtig i Skolen, var derimod dygtig til al slags Leg og dygtig til at arbejde med i Marken. De første 3 Aar efter sin Konfirmation opholdt han sig i Hjæmmet, med undtagelse af Vinteren 1910-11 da han opholdt sig paa Skibelund Efterskole i Jylland. I sin Fritid læste han meget, først en deel Romaner og senere videnskabelige og naturhistoriske Bøger. Det sidste Aar før Krigen, tjænte han hos Gaardejer Peter Nør i Lysabild.
Han var temlig stor af vækst, stærk og kraftig bygget. Arbeidet faldt ham let.
Udvikling.
Han var normalt udviklet og der var Udsigt til at han kunde være bleven en dygtig Landmand.
Ungdomsarbejdet.
var han fuldt ud med i, med Lyst og Iver deltog han i Gymnastikken i Forsamlingshuset i N. Tandslet og glædede han sig altid til disse aftener han kunde tilbringe der sammen med Kammeraterne. Han var Afholdsmand, dog uden at være Medlem af Afholdsforeningen. Han overværede ogsaa gjærne, saavidt muligt, alle Foredrag som holdtes i Forsamlingshuset i N. Tandslet og senere i Sønderborghuus.
Soldatertid.
Han gik kun ugjerne med som Soldat, men Pligten, den haarde Pligt maatte jo opfyldes. Han uddannedes først i Aabenraa og efter 2 Maaneders Forløbvidere til Flensborg, hvor han efter Andragende, kom til samme Kompagni som sin ældre Broder Hans. Han var 2 gange hjæmme i Orlog, én Gang fra Aabenraa og en Gang sammen med sin Broder Hans fra Flensborg. Hans uddannelsestid var ikke særlig stræng.
Stilling til Krigen.
Krigen stod altid for ham som noget mørkt, noget forfærdeligt noget, noget som han var bange for. Efter han var kommen til Belgien hvor han blev tildelt reserve Inf. Regiment N. 216. 5te Komp., hvor han var sammen med sin Broder Hans og med ikke saa faae nordslesvigske Kammerater, gik der dog en mere tillidsfuld Strømning igjennem hans Breve til Hjæmmet.
Samliv med Kammeraterne.
P.A. havde som anført den Lykke, at være sammen med flere nordslevigske Kammerater som stedse holdt sammen baade i Ondt og Godt, men den bedste Kammerat havde han dog i sin Broder Hans, de to var sammen saa ofte som Tjenesten tillod det. De delte trolig alt med hinanden, saavel de smaae Pakker med Spisevarer fra Hjæmmet, som ellers alt andet Godt og Ondt. At han ogsaa var afholdt af sine Foresatte vidner de Breve om, som hans Forældre modtog fra hans Feldvebel og hans Underofficer dan var falden. De skrev blandt Andet, at han var en tro Kammerat og en pligtopfyldende Soldat.
Samliv med Hjkæmmet.
Han skrev tit, næsten hver Dag til sine Forældre, som han elskede saa høit, for det meste længere Breve, hvori han fortalte om alt hvad han tænkte og følte, ogsaa angaaende Tjenesten og om alt hvad de døiede derude. Han glæmte ikke at sende Lykønskninger til Fødselsdagene i Hjæmmet, eller til Juul og Nytaar.
Den aandelige Føde.
Han havde sit Ny Testamente med sig, og fik regelmæssig "Sædekornet" og Kirkebladet tilsendt fra Hjæmmet. Han skrev blandt andet i et Brev til sine Forældre engang saaledes: "Vi har i dag været til Gudstjeneste, men det var alt andet en opbyggeligt, thi Præsten talte til os som om han var vor Kompagnifører og paalagde os at være tappre og dygtige Soldater o.s.v. Vorherre Jesus nævnte han ikke med et Ord. - Læser jeg derimod i mit Ny Testamente, da er det for mig, som om det er rigtig Søndag."
Gudsforholdet.
P-A. var fuld af Tro og Tillid til Vorherre, hvilket ofte fremgik af hans Breve til Hjæmmet. Han skrev blandt andet i et Brev saaledes: "Nu gaar Tiden hen og vi nærmer os Juul; om Gud vil haaber vi at maatte beholde vort Sundhed ogsaa Julen ud. Ja I kan tro, at vi beder ogsaa flittig til Vorherre, om at maatte beholde Liv Sundhed, thi vi bliver jo saa ofte mindet om, at vi stadig gaar i Livsfare".
Lysabild i November 1917
Peter A. Andersen.
|