| Levnedsskildring |
Fölgende er kortfattet Livsskildring om Afdöde Jörgen Peter Andersen.-
Hans barndomsaar levede han indtil han var elleve Aar hos sine Forældre paa et mindre Landste. I denne Tid var hana til glæde for Forældrene og da Faderen stedse gik paa Arbejde maaate han hjælpe Moderen som han ogsaa altid villig og flittig Understöttede idet han udförte alt Arbejde som stod i hans Kræfter. Da han var elleve Aar kom han i Huset hos Landmand Peter Poulsen i Brendstrup hvor han blev til han var konfirmeret. Poulsen og han Hustru holdt meget af ham som de ogsaa beviste idet de vedblev at fölge og stötte ham med Raad og Daad senere hen i livet. Efter Konfirmationen som blev fejret hos Poulsen og var en særlig Glædesdag for Jörgen kom han i Tjeneste hos Poulsens Fader i Skodborg hos hvem han var i et Aar. Lysten til at lære et Haandværk vaagnede hos ham og da han havde sælig Lyst til Murerhaandværket kom han saa i Lære hos Murer Christiansen i Bramdrup ved Haderslev. At han havde valgt det rette Haandværk blev senere bekræftet af det gode Forhold der herskede mellem ham og Mesteren. Efter 3/2 Aars læretid bestod han Svendestykket og forblev derpaa endnu et Aars tid hose Læremesteren. Han var der efter en Tid beskæftiget i Rødding hvor han hjalp ved Skolebygningen. Derefter var han hos Bygmester Schöning i Vojens, hos samme var han da Krigen bröd ud og udfyldte Pladsen som Mestersvend til fuld Tilfredshed. Som Landstormpligtig blev han indkalt til Militæret og fik en kort Uddannelse ved Grenader-Regimentet i Spandau og kom han derfra med til Østfronten hvorfra han senere kom til Vestfronten og var der med ved Sommeslaget. En sælig Glæde blev ham trods haarde Kampe til Deel idet han her traf sin Broder der tjente som Sanitäter. Jörgen blev ved Somme saaret under höjre Knæ og kom saa til Garnisonen Spandau. Da han var helbredt kom han paa Orlov Hjem i fjorten Dage. Ikke anende at det var sidste Gang rejste han til Vestfronten men haabede stedse paa Gensynet af sine Kære. Kort för at han atter kunde have faaet Orlov blev han saaret i Foden og kom med Sanitätstoget til Berlin. Da alt var overfuld gik Transporten til Culm i Vestpreussen hvor den först i Löbet af fjorten Dage ankom.
Straks efter Ankomsten maate Jörgen have venstre Fod af og alt gik vel saa han efter faa Dage skrev sin Moder at det gik ham godt. Herhjemme haabede vil alle at det vilde blive godt overstaaet, og han selv ogsaa, efter Brevene at dömme. En sörgelig Efterretning da et par Dage senere telegrafisk blev meddelt at Lungebetændelse var traadt til, og at han gjerne vilde have en af sine hjemmefra hos sig. Et paafölgende Telegram meddelte Bedring men dog Ønsket om at man besögte ham. Hans Søster Anna rejste derpaa den 15 Mai herfra og og da hun den 17. ankom i Culm var det for sendt, den 15. Mai var Broderen gaaet ind til den sidste Hvile.
Rödding, den 20 Febr. 1919
Forældre og Söskende. |