| Levnedsskildring |
Karl Adamsen blev født i Gabøl d 6 Mai 1895 som søn af Arbejdsmand Peter Adamsen og Hustru Anne Marie født Lund. Allerede som lille dreng mistede han sin gode elskelige moder, som efter lande Lidelser (Tuberkulose) hensov da Karl var næppe 3 Aar gammel, det lille lykkelige hjem blev da opløst, og Karl kom i huset hos min Tante og Onkel, hvor han forblev til han blev konfirmeret. Kort efter hans konfirmation døde vor kære Tante og Plejemoder, som han elskede saa højt. Han kom efter konfirmationen ud at tjene, først til Aalkjær og siden til Nustrup, hvor han havde flere pladser indtil han blev indkaldt til Militærtjeneste d. 12 Mai 1915. Han kom til Schwerin i Mekl. og blev udannet som Grenader. Den 10 August kom han hjem paa orlov, og var hjemme een dag over, det var kun kort, men vi var alle taknemmelige for at han kom hjem.
Allerede d 26 August 1915 kom han med 54 Inf. Div. til fronten i Rusland, hvortil de naaede efter lange strabadser og daarlig forplejning, efter et par maaneders Forløb blev de sendte til Frankrig. De var saa glade ved at være sluppen fra Rusland, men de vidste jo ikke at der var mange gange værre i Frankrig. De kom først til Houlin og siden flyttede de rundt dernede, de laa en tid lang ved Høj 304 hvor der ikke var godt at være. Han vilde saa gerne dengfang have haft orlov, da han længtes saa usigelig hele tiden, men det skulde jo vente til han kom paa tur, men den dag oplevede han ikke.
I Mai 1916 kom de til Verdun, hvor det gik meget haardt til, de mente de skulde blive afløst efter en 3 ugers Forløb, men Div. maate blive der i Maaneder. Han havde der den store sorg at miste sin bedste Ven og Krigskammerat Hans Hansen fra Beck, det gik ham meget nær til hjerte, de havde været udaskillelige fra de kom ind sammen til Schwerin. Kun en maaned efter at Hans var død, blev Karl d 21 Juni haardt saaret i Hovedet af en Granatsplint. De laa en Morgen flere soldater i en Understand og sov, da kom en Granat og slog ned iblandt dem og saarede 3 af dem, een havde faaet et Ben næsten afreven, en anden blev let saaret i Hovedet og Karl var bleven haardt saaret. Han blev saa ført til Feldlasaret I 54 Inf. Div som laa i Romagne sons [kanikkelæses], han skrev dengang saa glad, at han var sluppen ud af denne Elendighed, og takke Gud at han var kommen saa godt fra det, det gjorde ham saa inderlig ondt for hans kammerat der havde faaet Benet saaret. Vor stakkels dreng vidste jo ikke selv hvor daarlig han var, efter det første Brev fra Lasarettet hørte vi ikke fra ham i 14 dage, en lang og tung Ventetid i hvilken han var bleven opereret flere gange, saa kom der igjen regelmæssig Meddelelse fra ham, og i alle Breve og Kort takkede han Gud for at det blev bedre med ham, og han mente snart at kunne komme til Tyskland, og naar han var rask nog dertil at faa orlov og komme hjem til vi som han altid længtes saa meget efter, men Gud havde andet bestemt for ham, for den 17 Juli kunde han ikke selv skrive mere, og efter en heftig Hjernebetændelse tog Herren ham hjem til sig d 24 Juli 1916. Det kom os saa uventet, da vi mente han var i bedring. Der kom Bud fra Komp da han var død og 6 af hans kammerater havde baaret ham til hans sidste Hvilested paa Kirkegaarden i Romagne, hvor han nu hviler tæt ved hans ven Hans Hansen. Den 6 August afholdtes der en Mindegudstjeneste for ham i Nustrup Kirke. Hans Peder der har været indkaldt som landstormsmand havde dengang orlov. Dette er i korte træk Karls Levnedsforløb. Hans barndomsdrømme gik altid ud på, naar han blev stor at faa en gaard til 2 heste og 8 køer. Han var en God dreng, han lignede saa meget og har altid kun været til glæde for hans Fader og Plejefader. Hele hans hu stod til landværnet, og da han var soldat længtes han altid efter hans vante arbejde, som han dog ikke mere skulde faa lov at vende tilbage til. militærtjeneste var ham maget imod, men han gjorde hans pligt til det yderste skrev hans foresatte Altid savnet, aldrig glemt. Hans plejesøster Ingeborg Christoffersen. Gabøl d 31.3.19
|