| Levnedsskildring |
Ogsaa i vort tunge lod er det falden at skulle meddele en kær Søn og Broders bratte alt for tidlige død.
Christen Andersen konfirmerede den 4. April 1909 i Sottrup Kirke. Efter Konfirmationen valgte han Landvæsenet til sin Livsgerning, Og det var med Interesse, Liv og Lyst og sjælden Dygtighed han deltog i alt Arbejde, baade i Mark og Stald. Dette bevidner ogssa de mænd, i hvis Tjeneste han har været.
Som han var til Arbejdet, saaledes ogsaa i Selskab, altid oplagt saavel til Alvor som Spøg. Ofte maa vi savne hans muntre og snilde Indfald. Han vandt Yndest og Velvilie hos alle, i hvis Berøring han kom. Tidt har vi haabet og glædet os til en Gang i Tiden at se og besøge ham i hans eget Hjem. Alle de skønne Forhaabninger ligger nu tilintetgjort.
Under sin uddannelse i Flensborg Sommeren 1915 drev Kærligheden til Hjemmet ham tidt hjem om Søndagen. Den 13. Aug. rejste de fra Flensborg til Felten og kan til Rusland. Her tilbragte han godt et Aar under tæmmelig rolige Forhold. Sommeren 1916 havde vi den Glæde, at have ham hjemme i 4 uger på Orlov. Da var han endnu den samme muntre og livsglade Yngling fra før.
Den 1. Nov 1916 maatte de forlade Rusland for at drage til Rumænien. Her var han med ved den store Offensig, først gennem Bjergene og siden over den rumænske slette. I denne Tid aandede hans Breve altid af Overanstrængelse og Træthed. Mellem Jul og Nytaar meldte han sig syg og kom den 2. Jan paa Lazarett i Buzau ca. 100 Klm nordøst for Bukarest. Her døde han som Følge af Hjertesygdom og Gulsot den 6. Januar 1917, og blev begravet paa en Militærkirkegaard sammesteds.
Vi har i ham mistet en kær og god Søn og Broder og vort Land en brav og dygtig Mand. Altid vil han savnes, men aldrig glemmes.
Snogbæk d. 23 Des 1917.
Hans Andersen |