| Levnedsskildring |
Det er ikke så helt til, at forme Ord, hvad jeg tænker og föler om vor kære afdöde Svigersön. Desværre blev tiden jo kun alt for kort, hvor vi fik lov at være sammen. Men såmeget kan jeg sige om ham, han var et hjærtens godt Menneske. Han var så barnlig, hvor kunde han glæde sig over lidt, og den mindste opmærksomhed påskönnede han. - En stor del af sin ungdom måtte han tilbringe som leder af sin Moders Hotel i Skærbek. Og hvor var han glad, da han kunde komme derfra, og få sit eget hjem, at være vært passede ikke for vor kan Hans.
Den 11te November 1914 havde de Bryllup, kun lidet anende, at det kunne komme såvidt, at Hans også kunde komme med i Krigen. En udtalelse i Toget, da han rejste hjem fra Sessionen forvoldte, at han med det samme blev indkaldt. En skoledreng, som han rejste samme med i Kupéen og så nu afdöde var Würgen fra Skærbek meldte ham, og ankommen til næste Station blev han straks kommanderet til under bevogtning, at rejse tilbage til Haderslev, derfra blev han endnu samme Aften afsendt til Flensborg, og den fölgende dag til Lübeck. Uden at han været hjemme på Orlov måtte han afsted til Fronten. To gange var han i det hele taget hjemme stod lige for at måtte rejse hjem, da den dödbringende Kugle ramte ham. Utænkeligt er det, hvad han har döjet i de 2 Aar ved Fronten hans brev er Bevis derfor han var så forbitret på Tyskerne, som et Menneske kunde være.
I et af de sidste breve, han skrev næsten daglig til sin Kone skriver han, hvis det ikke var Tanken om dig og alle mine kære derhjemme, så vilde jeg gærne dö, det er så umenneskeligt hvad der her forlanges af os, så man næsten ikke kan holde det ud. - Mon han selv har vidst, at hans Orlov var så nær forestående, så har han da kunnet være glad de sidste Dage. - Og dog var han næsten bange for at komme hjem, da afskeden faldt ham så utænkelig svær. - Hans var rigtig et Hjemmets Menneske, hvor var han glad for sit lille hyggelige Hjem. Skrå over for sin Moders Hotel i Skærbek begyndte han sammen med sin broder en Cykle og Maskinhandel. Ved siden af havde Hans en filiale fra en bank i Tönder. Forretningen förte hans lille kone videre, og hvor glædede han sig over, at det alt lykkedes hende så godt. Det så alt så godt ud for dem; men Mennesket spår "kun Gud vår". Hvor vilde vor kære Hans have glædet sig, om han havde måttet oplevet denne for os så skjönne Forventningsfuld tid, og ikke mindre, når vi nu om kort tid frit kan hejse vort kære Danebrog.
Skrevet af hans Svigermoder Eline Haase födt Eskildsen
Lögumkloster d 18.5.19. |